Skrevet af Susann
Søndag den 11/11-2007 kl. 19.00 møder vi ind på fødegangen, 13 dage over termin, for at få lagt et ballonkateter for at udvide mig, så de kan tage vandet mandag kl. 8.00.
Jeg får kørt en strimmel, hvor babys puls er lidt høj. Den ligger mellem 170 og 180. Mit blodtryk er også højt og ligger på 160/100. De tjekker mig for feber, men der er intet. De tager så blodtryk igen efter et kvarter, og der er det faldet til 140/80, og babys puls ligger mellem 150 og 160.
Jeg bliver undersøgt, og er der 3 fingre åben, dvs. åben nok til at tage vandet. Vi bliver så sendt hjem med besked om at komme igen dagen efter kl. 8.00, for at de kan tage vandet og derved sætte fødslen i gang.
Vi kommer hjem, og jeg ser lidt fjernsyn, men beslutter mig for at gå i seng. Jeg har en del plukkeveer her. Jeg går i seng omkring kl. 22.00.
Jeg vågner kl. 2.30 med det, jeg mener kunne være en ve. Der går ca. 6 minutter, så kommer der en til, og sådan fortsætter de med 4-8 minutters mellemrum. Jeg synes faktisk ikke de er slemme.
Jeg ligger og tænker på, om jeg skulle ringe til fødegangen, men jeg beslutter mig for at lade være. De er jo lige startet, og vi har jo en tid kl. 8.00, så kan de jo bare tjekke mig der.
Vi havde aftalt at stå op kl. 6.30, så vi lige kunne komme i bad. Jeg vækker dog Claus kl. 6.00 og spørger, om han ikke lige kan smutte i bad, da jeg har veer. Jeg vil gerne ud under det varme vand, da de bider lidt nu, og hvis han skulle nå at have et bad, var det nu.
Jeg kommer så ud under det varme vand kl. 6.20 og bliver der til kl. 7.15. Det var bare så skønt. Jeg synes dog, veerne kommer hyppigere, men jeg har jo ikke lige noget ur i badet. Jeg kommer ud og får med noget besvær tørret mig og taget tøj på. Jeg måtte dog have hjælp til sokkerne.
Omkring kl. 7.35 kører vi mod Næstved Sygehus. Da vi er lidt uden for byen, stopper trafikken helt. Jeg bliver lidt hys, for de kan da ikke bare holde stille, når jeg har veer. Bilerne begynder at bevæge sig langsomt, og vi kører ca. 3 km i kø på denne måde, til vi kommer ind i Næstved, hvor der så er løsnet op for proppen.
Vi er på sygehuset lidt forsinkede ca. kl. 8.25. Jeg sender Claus ind efter en P-billet og tager elevatoren alene ned på fødegangen. Jeg bliver mødt af jordemoderstuderende Hanne, som viser mig ind i et observationsrum. Her oplyser jeg hende om, at jeg har veer og har haft det siden kl. 2.30. Der er nu 4-6 minutter mellem veerne.
Hun skal så lige snakke med jordemoder Gerd, da hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere det, nu jeg har veer. Hun snakkede faktisk om at sende mig hjem og afvente. Nå, men de snakkede lige hurtigt sammen, og da jeg var i uge 42+0, dvs. 14 dage over termin, så ville de beholde mig og holde øje med mig og baby.
De kører så en strimmel i ca. ½ time. Jeg når at have 6 veer i den tid, og jeg håndterer dem stadig rigtig godt med vejrtrækning. Hanne mener ikke, at jeg kan være så langt endnu, da jeg stadig kan pjatte lidt. De når så til at undersøge mig, først Gerd og så Hanne. De mærker mig på maven og skyder baby til at veje henholdsvis 4.000 gram og 4.100 gram.
Da Hanne skal undersøge mig indvendigt, har hun hæklenålen med op for at tage vandet. Gerd vurdere mig til at være 6 cm åben, og Hanne mener 7. De var lidt overraskede. Hanne prikker hul på vandet, som er en smule grønt, men ikke alarmerende.
Jeg kommer derefter ind på en fødestue og får lagt lavement. Jeg sad på WC rigtig længe, føler jeg. Jeg kommer op og så ind til fødebriksen. Jeg vil gerne stå og hænge ind over den, så Hanne forsøger at sætte strimmel på igen, men hun kan ikke fange hjertelyden.
Jeg synes, det begynder at presse bagtil, og jeg vil derfor gerne op og ligge på briksen. Jeg kommer med meget besvær og 3 veer op på briksen, og så vælger de at sætte en elektrode på babys hoved, så de bedre kan følge pulsen. Her er klokken 10.40.
Kl. 10.50 er jeg helt udslettet, og fostervandet siver. Da jeg blødte en del første gang, vælger de at lægge et drop, så de hurtigt kan give mig væske, hvis det bliver nødvendigt.
Kl. 11.15 får jeg pressetrang. Jeg synes, det gør rigtig ondt nu, og jeg råber lidt, når veen er på sit højeste. Claus er lidt overladt til sig selv, da jeg ikke rigtig kan have, at han gør noget ud over at komme med vand til mig efter hver ve. Han bakker mig dog rigtig godt op mundtligt og fortæller, at det går rigtig godt.
  Kl. 11.37 er vores "lille" Phillip født. Han skriger med det samme, og far klipper navlestrengen, og Phillip kommer derefter op på min mave. Han fik apgar score 10/1 og 10/5. Han vejede 4.800 gram og var 56 cm lang.
Jeg begynder at bløde, og der kommer en større skylle på ca. 300 ml, og de tilkalder en læge. Jeg føder så moderkagen kl. 11.45, og der kommer endnu en skylle blod, igen ca. 300 ml, og jeg får derfor sat drop op med noget væske.
Lægen bliver for at sy min lille bristning, da jeg efter første fødsel måtte have lavet min syning om. Hanne og Gerd roser mig rigtig meget for min super fødsel af min store dreng. De synes, jeg klarede det så godt.
Da det hele er overstået, bliver vi ladt alene med noget frokost og vores lille vidunder. Efter 1½-2 timer får vi lov til at komme på familiestue, trods blødningen var lidt større end tilladt. Men da jeg er frisk og har været ude at tisse, får vi i samråd med jordemoderen lov.
Alt i alt var det en kanon oplevelse denne gang. Jeg følte, jeg var med hele vejen igennem. Både Hanne og Gerd så hele tiden mine behov og tog hensyn til det. Ja, selvfølgelig gør det ondt, men jeg synes slet ikke, det var slemt i forhold til første gang, og jeg gør det glædeligt igen.
Allerede 2 dage efter fødslen er jeg ude med barnevognen på en kort tur. Det er så fedt at være oppe og i gang så hurtigt, og min bækkenløsning mærker jeg heller ikke mere til.
21-01-2008
|
Relaterede artikler
© 1999-2025