Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Babybadning for begyndere Babybadning for begyndere

Det er ikke nødvendigt med daglige bade, før barnet kan kravle rundt og blive beskidt. I starten er let vask med en svamp nok.
 17145 

Det er ikke nødvendigt med daglige bade, før barnet kan kravle rundt og blive beskidt. I starten er det nok at vaske barnets ansigt, hals, hænder og nedre regioner let med en svamp, efter barnet har fået mad eller er blevet skiftet.

Bad med svamp

Vælg et sted til at bade dit barn. Sørg for, at rummet har den rette temperatur, og at barnet ikke risikerer at sidde i træk. Dit arbejdsområde bør være i et behageligt niveau, så det er nemt for dig at gennemføre badet. Du kan f.eks. bruge et rent køkkenbord, din seng eller endda gulvet og afdække med et tykt håndklæde eller viskestykke.

Sørg for at have alle nødvendige ting parat, inden du tager tøjet af dit barn:

• Rene vatkugler til barnets øjne.
• Babysæbe og shampoo.
• Svamp eller blød vaskeklud.
• Tørt og rent håndklæde, gerne med en lille hætte til at tørre barnets hoved.
• Creme og pudder.
• Ren ble og tøj.

Start med at tage barnets tøj af, og svøb barnet ind i et rent og tørt håndklæde. Dette vil give barnet en fornemmelse af sikkerhed, eftersom mange babyer ikke kan lide at være helt afklædte.

Start altid med at vaske de reneste områder først, så svampen/vaskekluden og vandet forbliver relativt rent.

Ansigt: Brug en ren vatkugle med lunkent vand til at vaske barnets øjne med forsigtige bevægelser fra næsen og ud. Brug en ny vatkugle til hvert øje. Tør til sidst alle dele af ansigtet med et rent håndklæde eller klud.

Hoved: Det eneste du behøver at gøre ved barnets hoved er at vaske det forsigtigt med en ren fugtig klud.

Krop: Det er ikke nødvendigt at bruge sæbe, med mindre barnet er meget svedig eller beskidt. Sørg for at komme ind i alle revner og folder i huden, og skyl grundigt efter med rent vand, hvis du bruger sæbe.

Bleområdet: Vask drenge ved forsigtigt at vaske alle folder med vand og sæbe. Forsøg ikke at trække forhuden tilbage for at vaske penis. Når du vasker din pige, er det bedst at vaske forfra mod enden, og husk at bruge et nyt stykke af kluden for hvert strøg. Hvidt sekret er normalt og bør ikke vaskes væk. Tør med et håndklæde og påfør en passende creme eller pudder.

Giv barnet rent tøj på.

Som nybagt mor eller far vil du formentlig nyde at bade dit barn, hvilket kan gøres stort set på alle tidspunkter af døgnet. Et varmt bad lige før sengetid vil have en afslappende effekt på barnet. Forsøg dog at undgå badning umiddelbart efter barnet har fået mad. Det er også højst usandsynligt, at du kan få barnet til at samarbejde, hvis du prøver at bade det på tom mave.

Det rigtige bad

1. Hvis du bruger et transportabelt badekar, kan badningen foregå i alle husets rum, men husk på, at der nemt bliver spildt lidt vand på gulvet, så det er smartest at vælge et rum uden gulvtæpper. Hvis du bader dit barn i familiens normale badekar på badeværelset, kan du måske få ondt i ryggen, og det er oftere nemmere at bruge køkkenvasken. Uanset hvad du vælger så sørg for, at du står godt i en behagelig position, så du kan støtte barnet på en ordentlig måde. Husk på, at en baby smurt ind i sæbe som regel er glat!

2. Hav alt hvad du skal bruge til badet parat, inden du tager tøjet af dit barn:

• Et helt rent transportabelt badekar.
• Babysæbe og shampo.
• Rene vatkugler til øjnene.
• Svamp eller blød vaskeklud.
• Rent og tørt håndklæde.
• Lotion eller pudder.
• Ren ble og tøj.

3. Fyld badekaret med lunkent vand, og test temperaturen ved at stikke din egen albue ned i vandet, før du sætter barnet ned i det.

4. Afklæd barnet og svøb et håndklæde omkring det.

5. Fugt et par vatkugler med det lunkne vand fra badet og vask forsigtigt barnets øjne og ansigt.

6. Læg babyen på din udstrakte arm og skyl forsigtigt hovedet. Vask håret og tør med et rent håndklæde.

7. Sæt forsigtigt barnet ned i badet og støt nakken og kroppen ved at placere dine fingre under den arm, der er længst væk fra dig. Din anden arm bruger du til forsigtigt at skylle barnet med det lunkne vand. Det er en god idé at tale til barnet, mens du bader det. Fornemmelsen af vand kan godt virke lidt skræmmende på barnet, hvis det ikke føler sig trygt.

8. Løft barnet op af vandet og sæt det på det rene håndklæde og tør forsigtigt. Put eventuelt creme eller pudder på og giv til sidst barnet rent tøj på.

Pleje af ører

Ørerne har en naturlig selvrensende funktion, og det kan være direkte farligt at prøve at fjerne ørevoks med en vatpind inde i øret. Vent i stedet på, at ørevoksen kommer ud, så det kan fjernes med et fugtigt stykke vat. Hvis du bemærker en ekstrem mængde af ørevoks, bør du kontakte din læge.

Pleje af næse

Ligesom barnets ører er næsen selvrensende og behøver ikke nogen speciel pleje. Snot kan fjernes med en klud eller et lommetørklæde. Brug aldrig en vatpind, en snoet stykke stof eller din fingernegl til at fjerne sekret fra indersiden af næsen, da det kan skade de skrøbelige membraner.

Pleje af negle

Dette kan godt virke som en lidt skræmmende opgave i starten, men det er desværre nødvendigt at klippe barnets negle, da de ellers kan skade barnet, hvis barnet kommer til at kradse sig selv i ansigtet.

Det er som regel næsten umuligt at tvinge barnet til at ligge stille, mens du klipper neglene, så det kan være en god idé at gøre det, mens barnet sover. Du kan også få en anden person (f.eks. barnets far) til at holde barnets arme stille, så du i ro og mag kan klippe neglene.

De bedste sakse til formålet er babysakse med afrundede ender, der sørger for, at ingen kommer til skade under processen. For at undgå at klippe i huden, kan du presse fingerspidsen ned, inden du klipper neglen.

Selv om du passer på så godt du kan, kommer de fleste mødre på et eller andet tidspunkt alligevel til at ramme lidt hud, så det begynder at bløde, men det er som regel ikke alvorligt.

Pleje af penis

I modsætning til den almene opfattelse, er speciel pleje af barnets penis ikke nødvendigt. Det kan faktisk være farligt at prøve at trække forhuden tilbage for at vaske. Du behøver kun at vaske penis med vand og sæbe sammen med alle de andre kropsdele for at holde den ren.

Ved fødslen sidder forhuden fast på glansen, og adskillelsen kan ske når som helst, når drengen er 2-10 år gammel. Når forhuden tydeligt er adskilt fra glansen, kan den trækkes forsigtigt tilbage, og du kan vaske under den. Lær din søn dette, så snart du føler, at han er parat til det.

Pleje af navlestrengen

Helende navler lugter værre og ser værre ud, end de faktisk er, især lige efter fødslen, hvor de kan blive næsten sorte. Den sidste stump af navlestrengen falder som regel af 1-4 uger efter fødslen, og du kan tilskynde processen ved at sørge for en god hygiejne og rigeligt med luft til området omkring navlen.

Prøv så vidt muligt at sørge for, at bleen sidder under navlestumpen for at holde den fri for urin, og så den kan få luft. Gør det til en del af den daglige rutine at duppe området med et lille stykke vat med hospitalssprit. Dette sikrer en god hygiejne og er med til at fremskynde indtørringen af den sidste stump navlestreng.

Hvis området omkring navlestrengen bliver betændt eller begynder at væske kan det betyde, at der er ved at gå betændelse i navlestumpen, og da vil det være en god idé at kontakte din læge, som vil behandle med antibiotika.

31-03-2000

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Babypleje

Pas på med parfume til baby

Drop creme og sæbe til den lille

Skæv sundhedspleje

Miljøgifte fundet i babyprodukter

Miljøvenlig solcreme til børn

Vandet i badebassinet skal skiftes hver dag

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

badning

babypleje

Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby









Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook