Fødslen af min anden søn Yonas Henriette nåede kun at være på hospitalet i 1 time, før hendes søn Yonas var født efter 3 presseveer.
6103
Skrevet af Henriette
Nu har jeg efterhånden læst så mange fødselsberetninger, at jeg synes, jeg nu vil bidrage med min egen. Dette er derfor historien om fødslen af min anden søn Yonas. Han blev født den 3. maj 2007.
Jeg vågnede kl. 4 om morgenen og havde lidt mavekneb. Jeg havde haft lidt forstoppelse i den sidste del af graviditeten, så jeg troede, at det var det, der gav mig lidt ondt i maven. Men da smerterne var kommet for 3. gang med 15 minutters mellemrum, stod jeg op.
Kl. 5.15 ringede jeg til min mor, som skulle med til fødslen, for at forberede hende på, at det kunne være i dag, det skete. Men jeg var faktisk i tvivl. Jeg tænkte, at det nok var bedst, at jeg smurte en madpakke til min store søn med det samme. For hvis det var veer, var det jo ikke sikkert, at jeg kunne overskue det senere. Og så gik jeg i seng igen for at få sovet lidt.
Jeg fik mavekneb igen. Klokken var nu 5.30. Jeg tænkte, jeg lige måtte kigge på uret og tage tid. Bare for at være sikker. Der gik 15 minutter, så kom smerterne igen. Så gik der 8 minutter, så 5 minutter og så 3 minutter. Klokken var nu 6.00, og nu var jeg ikke i tvivl mere. Det var veer.
Jeg ringede igen til min mor og fortalte, at det var i dag, det skete. Så ringede jeg til fødegangen for at forberede dem på, at jeg kom i dag på et eller andet tidspunkt. Jeg kunne jo sagtens tale, mens jeg havde en ve, så der gik sikkert flere timer.
Jeg tog mig et hurtigt bad og kom i tøjet. Men veerne blev bare stærkere og stærkere, så jeg vækkede min mand og sagde, at han nok måtte stå op og gøre sig klar. Jeg vækkede også min søn og fik ham i tøjet.
Klokken var nu 7.00, og veerne kom væltende ind over mig. Så jeg ringede til fødegangen igen og sagde, at vi ville komme nu, for det her gik altså alt for stærkt. Vi skulle bare lige aflevere min store søn i børnehave først.
Så ringede jeg til børnehaven for at høre, om de lige kunne give ham noget morgenmad, for det kunne vi ikke nå. Vi var ved børnehaven kl. 7.30 for at aflevere den store. Smerterne var nu så store, at jeg græd. Ej, hvor gjorde det ondt.
Vi kørte afsted til Roskilde. Turen føltes bare så lang, selv om det kun tog ca. 30 minutter. Jeg følte det som om, vandet ville gå, for det spændte bare helt vildt bag til. Det var rigtig ubehageligt.
Vi kunne selvfølgelig ikke finde nogen parkeringsplads, da vi kom til hospitalet. Vi tænkte ikke lige over, at vi bare kunne parkere lige foran. Men til sidst fandt vi dog en plads, selvfølgelig den længst væk. Nå, men op på fødegangen kom vi.
Jeg fik en stue og blev undersøgt. Jeg var 5 cm åben. Klokken var nu 8.20. Jeg fik klyx, og kl. 8.40 kom den jordemoder, jeg skulle have. Hun undersøgte mig igen, og jeg var nu 8 cm åben med en meget spændt hindeblære.
Kl. 8.50 tog hun vandet på mig, og så var jeg 9 cm åben. Kl. 9.15 får jeg spontan pressetrang, og efter 3 presseveer kl. 9.18 bliver Yonas født. Den dejligste og smukkeste lille dreng. Så man må sige, det var en lynfødsel. Jeg nåede kun at være på hospitalet i 1 time.
Jeg bristede ikke og skulle derfor ikke syes. Så det var vist det, man kan kalde en drømmefødsel. Det skal lige siges, at min mor lige nåede at komme, inden jeg fødte. Hun kom ca. kl. 9. Så hun nåede lige netop at være med.
Yonas er i dag 11 måneder og er en fræk men meget charmerende lille dreng. Men det siger alle mødre jo om deres børn.