Skrevet af Eva
Efter en rigtig god første fødsel af min søn i 2002, havde jeg ikke de store bekymringer for at skulle føde igen, da jeg blev gravid i 2007.
Tobias' fødsel startede 10 dage før termin med, at vandet gik i en stor skylle ved sengetid søndag aften. Næste morgen fik jeg lidt veer, som langsomt tog til i løbet af dagen. Sent på eftermiddagen blev de ubehagelige, og kl. 18.49 var han født efter kun 14 minutter med presseveer. Så alt i alt var det kun slemt at skulle føde de sidste 2-3 timer før, vi havde ham i armene.
Fødselen foregik i vand, og jeg følte hele vejen, at jeg var med, og at min krop hjalp mig med arbejdet. Jeg udvidede mig utrolig hurtigt, og veerne var rigtig gode. Der var ingen dramatik på noget tidspunkt, og han var fin og lyserød, da jeg fik ham op på maven.
Jeg havde forventet, at min anden fødsel skulle gå i gang noget før termin, da jeg allerede i uge 24 blev sygemeldt på grund af, at livmoderhalsen var for kort og lidt blød. Så da vi nåede datoen 10 dage før termin, hvor jeg havde født sidst, var jeg sikker på, at nu måtte det da være.
Men dagen kom og gik, og det gjorde den næste uge også. Først på terminsdagen vågnede jeg tidligt om morgenen ved, at jeg troede, vandet var gået. Det viste sig dog kun at være slimproppen og tegnblødning, men i løbet af formiddagen fik jeg så småt veer, og de kom og gik resten af dagen.
Sidst på aftenen begyndte de at rykke, og kl. 22 kørte vi på fødegangen. Da jeg blev undersøgt derude, var jeg kun ca. 2 cm åben, og de mente roligt, vi kunne køre hjem igen. Det var vi dog ikke meget for, da vi har et stykke vej at køre, så vi fik lov til at blive.
Jeg fik et lavement for at sætte lidt gang i det, og jeg skal love for, at det hjalp - på smerterne i hvert fald. Kl. 2 var jeg godt 3 cm åben. Jeg havde nærmest veer ud i et og var helt udmattet, og jeg rystede over hele kroppen.
Babyens hjertelyd steg og faldt, så de satte en elektrode på hovedet for at holde øje med hende, og bagvagten kom ind og checkede med jævne mellemrum. Jeg måtte ikke komme i vand på grund af hjertelyden, så jeg fik bistik for at lindre smerten. Det hjalp lidt over lænden, men flyttede smerten ned i benene.
Kl. 3.30 var jeg kun 4 cm åben og klar til at opgive totalt. Så mange veer, der hjalp så lidt, var ikke til at overskue, så jeg bad om en epidural. Jordemoderen var helt indforstået og ringede efter en læge. Jeg græd og var dybt ulykkelig, da jeg ikke følte, at jeg slog til. Jeg havde jo født Tobias helt uden hjælp, så jeg følte det som et nederlag at måtte bede om bedøvelse, men jeg orkede ikke mere.
Da jordemoderen gik i gang med at lægge drop i min hånd, bad jeg hende vente til efter næste ve. Veen kom, og jeg begyndte at skrige, da jeg pludselig fik enormt ondt forneden. Jeg havde fået meget kraftige presseveer, og inden jordemoderen nåede ned til fodenden, kronede min datter dernede. I næste ve kom hovedet, og efter et forsigtigt pres mere var hun født.
Jeg var helt ved siden af mig selv af skræk og smerte. Jeg havde jo for få minutter siden opgivet at føde uden bedøvelse, og jordemoderen havde jo lige givet mig ret i, at det så ud som om, det kunne trække ud.
  Jeg nåede at tænke så mange skrækkelige tanker. 4 cm åben var jo ikke nok for en baby at komme ud af, så enten gik hun i stykker, eller også gjorde jeg. Heldigvis var det kun mig, der led lidt overlast, men ikke mere end de kunne klare med nål og tråd. Vores pige var helt perfekt, lidt blå de første sekunder, men hun skreg hurtigt.
Men det havde ikke været en god fødselsoplevelse som første gang. Jeg kan stadig se jordemoder, gulv og bagvæg med blodpletter og huske lugten. Alt det oplevede jeg slet ikke ved Tobias fødsel, der var en helt igennem rolig og positiv oplevelse.
Efter min anden fødsel må jeg nok erkende, at jeg har fået forståelse for dem, der vælger kejsersnit anden gang. Før syntes jeg nok, det var lidt pyldret, men nu skal jeg helt sikkert ikke føde flere børn naturligt.
Og mig, der havde troet, at anden gang ville blive rigtig let, når første gang var gået så godt. Jeg tog fejl, men jeg takker de højere magter for, at jeg fik oplevelserne i den rækkefølge, for ellers havde jeg været skrækslagen for at skulle føde igen.
28-05-2008
|
Relaterede artikler
© 1999-2025