Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Grupper|Brevkasse|Blog|Konkurrencer
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
GRATIS! LÆS DET NYE GRAVIDA

Læs om mandens manglende sexlyst, planlagt kejsersnit, ligamentsmerter og stjernebabyer på vej i det nye GRAVIDA. Læs det gratis her
2. gang er ikke altid nemmere 2. gang er ikke altid nemmere

Efter en rigtig god 1. fødsel havde Eva ikke de store bekymringer for at skulle føde igen.

5674 02-07-2008

Skrevet af Eva

Efter en rigtig god 1. fødsel af min søn i 2002 havde jeg ikke de store bekymringer for at skulle føde igen, da jeg blev gravid i 2007. Tobias' fødsel startede 10 dage før termin med, at vandet gik i en stor skylle ved sengetid søndag aften.

Næste morgen fik jeg lidt veer, som langsomt tog til i løbet af dagen. Sent på eftermiddagen blev de ubehagelige, og kl. 18.49 var han født efter kun 14 minutter med presseveer. Så alt i alt var det kun slemt at skulle føde de sidste 2-3 timer, før vi havde ham i armene.

Fødslen foregik i vand, og jeg følte hele vejen, at jeg var med, og at min krop hjalp mig med arbejdet. Jeg udvidede mig utrolig hurtigt, og veerne var rigtig gode. Der var ingen dramatik på noget tidspunkt, og han var fin og lyserød, da jeg fik ham op på maven.

Jeg havde forventet, at min 2. fødsel skulle gå i gang noget før termin, da jeg allerede i uge 24 blev sygemeldt på grund af, at livmoderhalsen var for kort og lidt blød. Så da vi nåede datoen 10 dage før termin, hvor jeg havde født sidst, var jeg sikker på, at nu måtte det da være.

Men dagen kom og gik, og det gjorde den næste uge også. Først på terminsdagen vågnede jeg tidligt om morgenen ved, at jeg troede, vandet var gået. Det viste sig dog kun at være slimprop og tegnblødning, men i løbet af formiddagen fik jeg så småt veer, og de kom og gik resten af dagen. Sidst på aftenen begyndte de at rykke, og kl. 22 kørte vi på fødegangen.

Da jeg blev undersøgt derude var jeg kun ca. 2 cm åben, og de mente, at vi roligt kunne køre hjem igen. Det var vi dog ikke meget for, da vi har et stykke vej at køre, så vi fik lov til at blive.

Jeg fik lavement for at sætte lidt gang i det, og jeg skal love for, at det hjalp - på smerterne i hvert fald. Kl. 2 var jeg godt 3 cm åben. Jeg havde nærmest veer ud i et, og jeg var helt udmattet og rystede over hele kroppen. Babyens hjertelyd steg og faldt, så de satte en elektrode på hovedet for at holde øje med hende, og bagvagten kom ind og checkede med jævne mellemrum.

Jeg måtte ikke komme i vand på grund af hjertelyden, så jeg fik bistik for at lindre smerten. Det hjalp lidt over lænden, men det flyttede smerten ned i benene.

Kl. 3.30 var jeg kun 4 cm åben og klar til at opgive totalt. Så mange veer, der hjalp så lidt, var ikke til at overskue, så jeg bad om en epidural. Jordemoderen var helt indforstået og ringede efter en læge. Jeg græd og var dybt ulykkelig, da jeg ikke følte, at jeg slog til. Jeg havde jo født Tobias helt uden hjælp, så jeg følte det som et nederlag at måtte bede om bedøvelse, men jeg orkede ikke mere.

Da jordemoderen gik i gang med at lægge drop i min hånd, bad jeg hende vente til efter næste ve. Veen kom, og jeg begyndte at skrige, da jeg pludselig fik enormt ondt forneden. Jeg havde fået meget kraftige presseveer, og inden jordemoderen nåede ned til fodenden, kronede min datter dernede.

I næste ve kom hovedet, og efter et forsigtigt pres mere var hun født. Jeg var helt ved siden af mig selv af skræk og smerte. Jeg havde jo for få minutter siden opgivet at føde uden bedøvelse, og jordemoderen havde jo lige givet mig ret i, at det så ud som om, det kunne trække ud.

Jeg nåede at tænke så mange skrækkelige tanker. 4 cm åben var jo ikke nok for en baby at komme ud af, så enten gik hun i stykker, eller også gjorde jeg. Heldigvis var det kun mig, der led lidt overlast, men ikke mere end de kunne klare med nål og tråd. Vores pige var helt perfekt, lidt blå de første sekunder, men hun skreg hurtigt.

Men det havde ikke været en god fødselsoplevelse som første gang. Jeg kan stadig se jordemoder, gulv og bagvæg med blodpletter og huske lugten. Alt det oplevede jeg slet ikke ved Tobias' fødsel, der var en helt igennem rolig og positiv oplevelse.

Efter min 2. fødsel må jeg nok erkende, at jeg har fået forståelse for dem, der vælger kejsersnit 2. gang. Før syntes jeg nok, det var lidt pyldret, men nu skal jeg helt sikkert ikke føde flere børn naturligt.

Og mig, der havde troet, at 2. gang ville blive rigtig let, når 1. gang var gået så godt. Jeg tog fejl, men jeg takker de højere magter for, at jeg fik oplevelserne i den rækkefølge, for ellers havde jeg været skrækslagen for at skulle føde igen.


Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Få din fødselsberetning i GRAVIDA 07-11-12
GRAVIDA #2 26-08-12
Fortæl om din fødsel 08-05-12
Silles lynfødsel 20-05-10
En fars fødselsberetning 26-09-09
Fødslen af mit andet barn - endnu et mirakel 27-08-09
Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

fødselsberetning

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen i vores sektion:

Din historie








Babykasse.dk leverer bleer, vådservietter/skumvaskeklude og babytilbehør direkte til din dør hver måned. Du bestemmer selv dato for levering. Vores fokus er at have de bedste kvalitetsprodukter til din baby.

 Babykasse.dk




Filur.dk er et online baby- og børneunivers med et stort udvalg af kvalitetsprodukter til børn og forældre. Ring gerne for rådgivning - så hjælper vi.

 Barnevognscentralen Horsens




Få en skøn babypakke til en værdi af 330 kroner. Du får en praktisk babykalender + farverig blomst fra Lamaze + Den lille bog om højtlæsning. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

 Gyldendal




På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + farverig blomst fra Lamaze + sangbog med 52 sange og aktiviteter. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2017

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook