Emmas turbofødsel Marias fødsel varede kun 5 timer fra første ve. Men det var 5 timer i helvede uden pauser mellem veerne og en ikke særlig kompetent jordemoder.
7117
Skrevet af Maria
Min første fødsel for 3 år siden var lidt af et mareridt. Så mine tanker omkring denne næste fødsel var selvsagt ret dystre.
Under første graviditet havde jeg bækkenløsning, og i forbindelse med fødslen fik jeg forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning og havde åbnet mig 3 cm en måned før fødslen. Derfor blev jeg sat i gang med ve-stimulerende drop 6 dage før termin.
Fødslen varede kun 5 timer fra første ve. Men det var 5 timer i helvede uden pauser mellem veerne og en ikke særlig kompetent jordemoder. Nå, men denne fødsel skulle vise sig at blive meget anderledes.
Jeg havde også bækkenløsning denne gang, som var noget værre. Så den sidste måned kunne jeg næsten ikke gå. På grund af smerter var jeg begyndt at overveje kejsersnit, og jeg havde også snakket med en overlæge omkring det. Han havde dog anbefalet mig at føde normalt.
3 uger før termin (terminsdato 1. marts 2008) var jeg begyndt at have en del menstruations murren hver nat, men ikke noget der kunne karaktiseres som en ve.
2 uger før, den 14. februar om aftenen, siger jeg til min veninde i telefonen, at jeg lige sender hende en sms, hvis der skulle ske noget om natten. Det griner vi lidt af, og hun kalder mig utålmodig.
Samme aften snakker jeg også med min bror, som skal komme og passe vores datter, når fødslen går i gang. Jeg siger til ham, at jeg af jordemoderen har fået at vide, at jeg er en "hurtigføder", så han skal komme hurtigt, hvis fødslen nu går i gang om natten. Han siger til mig, at vi da har tid nok til at aftale alt det - der er jo 14 dage til termin.
Jeg går i seng ved 22.30-tiden og har igen menses murren, men jeg falder tungt i søvn. Kl. 03.37 vågner jeg med et sæt, da jeg får ondt i maven igen. Jeg går på toilettet og smutter så i seng igen.
Kl. 03.41 må jeg lige ud og sidde på toilettet en gang til. Denne gang med lidt flere smerter. Kl. 03.47 vækker jeg min mand, fordi jeg synes, at noget er under opsejling.
Kl. 04.00 begynder den første rigtige ve, og vi tager tid. Der er kun 1½ minut imellem, og hver ve varer ca. 30 sekunder, men gør fra starten af sindssygt ondt.
Vi får hurtigt ringet til min bror og hospitalet. Min bror ankommer kl. 04.35, og nu er veerne begyndt at være totalt uudholdelige. Vi smutter af sted med det samme (der er 15 minutters kørsel til hospitalet).
Da vi er nået havlvejs, begynder den 1. presseve at melde sig, og jeg begynder nu at ane, at fødslen er i fuld gang. Jeg råber til min mand fra bagsædet, at jeg har pressetrang, og at han må trykke lidt på speederen.
Da vi ankommer til hospitalet kl. 04.50, bliver jeg overvældet af den næste presseve. Min mand "kaster" bilen foran indgangen, og heldigvis kommer der en mand løbende, som spørger, om han kan hjælpe. Han får besked på at finde en rullestol, da jeg ikke længere kan stå oprejst på grund af veerne.
Sammen med min mand får de bakset mig op i den, og den fremmede mand er så venlig at tilbyde at parkere bilen for os. Min mand løber af sted med mig, gispende igennem 3. presseve, op til fødestuen.
Da vi ankommer på stuen, bliver vi vist direkte ind til briksen, hvor tøjet bliver flået af mig, alt imens jeg stønner, at jeg gerne vil have en rygmarvsbedøvelse. Den søde jordemoder griner og siger, at det er der altså ikke tid til, for hun kan ane babyens hoved.
Jeg bliver med det samme bare bedt om at presse godt til. Efter 10-11 presseveer er vores lille prinsesse Emma kommet til verden kl. 05.12. Så hele "seancen" varer 1 time og 12 minutter fra første ve.
Efter fødslen griner vi lidt og får først der hilst på jordemoderen og assistenten. Da vi en time senere ligger på barselsgangen (og ser den smukkeste solopgang), kigger vi bare på hinanden og kan slet ikke forstå, at det er overstået, og at vi nu har fået en velskabt datter mere. 3.440 gram og 51 cm lange lækre lille Emma kom turbo stærkt til verden.
I dag, 2½ måned senere, kan jeg stadigvæk knibe mig i armen af taknemmelighed over, hvor nemt det hele gik. Det har også vist sig, at lille Emma er en (indtil videre) meget nem lille pige, som er højt elsket af sin storesøster, mor og far.
Relaterede artikler
© 1999-2025