Min fødsel af Sophie Sisse fortæller om sin fødsel af datteren Sophie, som endte med et blodtab på 1,2 liter.
5331
Skrevet af Sisse
Det er torsdag den 1. maj, og min kæreste og jeg er til konfirmation. Det er en rigtig dejlig dag med familiehygge. Jeg kan ikke rigtig sidde ned ved bordet, da jeg konstant får krampe i den ene hofte. Pisse irriterende!
Jeg havde i et par dage haft på fornemmelsen, at jeg ville føde lørdag, men da jeg var førstegangsfødende og først havde termin den 12. maj, var det vist et skud i tågen.
Nå, men vi kommer hjem fra konfirmationen og glæder os rigtig meget til at komme hjem og ligge lidt på sofaen, da det jo tager lidt på kræfterne at være i 9. måned.
Ved 20-tiden begynder plukkeveerne - ikke at jeg syntes, det var noget unormalt, for det havde jeg hver aften. Da klokken blev sengetid, gik min kæreste i seng. Jeg blev inde på sofaen, da det var der, jeg sov bedst. Jeg havde stadig plukkeveer hvert 5. minut, men jeg plejede som regel at falde i søvn lige pludselig. Men ikke denne aften.
Da klokken gik hen og blev 24, og plukkeveerne begyndte at tiltage, og jeg endnu ikke var faldet i søvn, havde jeg godt på fornemmelsen, at der måske var ved at ske noget.
Kl. 0.30 ringede jeg til Skejby. Jordemoderen syntes ikke, der var nogen grund til, at jeg kom nu, da der var for langt imellem veerne, og at de i hvert fald skulle vare i 1 minut (mine varede kun 30-45 sekunder). Men hun ville selvfølgelig ikke afvise mig, hvis jeg besluttede mig for at komme.
Kl. 1.00 besluttede jeg må for at tage på Skejby, da jeg syntes, veerne begyndte at bide. Jeg gik derfor ind og vækkede min kæreste, som selvfølgelig var lidt omtåget og syntes, at vi skulle vente med at tage derhen. Men jeg ville afsted.
Kl. 1.30 ankom vi til fødestuen på Skejby. Vi blev mødt at den samme jordemoder, som jeg havde snakket med i telefonen. Hun viste os ind i et undersøgelsesrum, hvor hun undersøgte, hvor meget jeg havde åbnet mig. Og til min kærestes og min overraskelse, havde jeg åbnet mig 7 cm, hvilket ville sige, at jeg var i fødsel. Vi havde egentlig regnet med, at vi bare skulle sendes hjem igen, da det er det, man hører fra det fleste.
Vi blev derefter vist ind på en fødestue. Jeg kom i badekar, da det havde været et ønske fra min side, og jeg kan stærkt anbefale det. Det hjælper virkelig på veerne. Efter et par timer i badekaret syntes jeg, det var nok. Jeg trængte til at komme op og stå.
Mine veer tog til, men ikke så jeg ikke kunne holde dem ud. Jeg syntes bare, det var ved at være lidt træls, og jeg ville bare gerne snart have det overstået. Heldigvis, da jordemoderen undersøgte mig, var jeg fuldt udvidet. Jubi, nu var der ikke lang tid igen.
Jordemoderen gjorde klar til mig på briksen. I mellemtiden var en assistent kommet. Hun skulle hjælpe med fødslen. Hun var en utrolig god støtte (udover min kæreste selvfølgelig).
Jeg kom op på briksen kl. 5.15, og der gik ikke lang tid, før presseveerne meldte sig. Min jordemoder, som havde fri kl. 6, mente, at jeg i hvert fald havde en god time med presseveer. Men kl. 5.41 fødte jeg en velskabt pige på 49 cm og 3.180 gram.
Jordemoderen var glad for, at jeg fødte, inden hun have fri, da hun havde fulgt mig hele vejen.
Jeg var sprækket lidt, så jeg fik ca. 10 sting. Det er så her, jeg syntes, det hele blev træls. Det gjorde så sindsygt ondt at blive syet, og det var endda lokalbedøvet og på lattergas.
Efter jeg endelig efter 45 minutter var færdig med at blive syet, begyndte jeg at styrtbløde. De kunne ikke stoppe det, og jeg mistede 1,2 liter blod. Hvis jeg havde mistet 300 ml mere, skulle jeg opereres. Men heldigvis fik de det stoppet, men jeg var nu meget afkræftet på grund af blodmangel, så jeg fik 2 poser blod, da jeg kom ned på mor-barn afsnittet.
Min fødsel tog 4 timer, så jeg synes selv, det var en nem fødsel af en førstegangsfødende. Jeg kunne sagtens gøre det igen. Jeg synes, det var træls i ugerne bagefter. Der var ikke lige nogen, der havde fortalt mig, at stingene skulle gøre ondt i så lang tid, og at man ville bløde flere uger efter. Og samtidig med det er man lidt små-deprimeret.
Men her 3 måneder efter er det hele fantastisk. Jeg har fået en utrolig dejlig og nem datter, så det var det hele værd.
Jeg kom op på briksen kl. 5.15, og der gik ikke lang tid, før presseveerne meldte sig. Min jordemoder, som havde fri kl. 6, mente, at jeg i hvert fald havde en god time med presseveer. Men kl. 5.41 fødte jeg en velskabt pige på 49 cm og 3.180 gram.
Relaterede artikler
© 1999-2025