Frit valg mellem 21.000 navne Den nye navnelov har åbnet for fantasien, og nye fornavne dukker konstant op.
7917
Det er ikke blevet lettere at beslutte, hvad guldklumpen skal hedde. Der er nemlig stort set frit valg på alle hylder, når det gælder fornavne i Danmark. Fra omkring 7.000 godkendte fornavne i 2005 til mere end 21.000 i dag.
Efter at Familiestyrelsen under Justitsministeriet overtog tilsynet med danske navne fra Kirkeministeriet med den nye navnelov i april 2006, bliver listen over godkendte navne forøget med ca. 100 nye fornavne hver måned.
I første omgang er det sognet, der tager stilling til, om et navn kan bruges, og hvis der er mindre end 25 med navnet, eller der opstår tvivl, ryger vurderingen videre til Statsforvaltningen.
Ønsker forældrene at klage, hvis navneønsket ikke bliver imødekommet, sker det i Familiestyrelsen. Men det er der sjældent brug for.
Den store stigning i godkendte fornavne kan forklares med 3 ting: Indvandring, globalisering og ønsket om at finde på noget unikt.
Og selv om man kan frygte, at drengenavnene Blær og Gul eller pigenavnene Paris og Hope vil skubbe ældre danske navne ud af sproget, er der ingen grund til bekymring.
Hvis man trykker alle danske navne i 10 bøger, vil 7 bind indeholde navne, som kun bæres af 1 person. 2 bind ville være med navne, der kun bæres af 2, og kun de første 10-20 sider af første bind vil rumme hovedparten af befolkningens navne.
Når et nyt fornavn skal godkendes, ser man på 3 ting. Navnet skal være egnet som fornavn, og navnet må ikke være et ukvemsord, bandeord eller latrinært udtryk. Og så kigger man på, om det ønskede fornavn er et anvendt efternavn.
Så længe færre end 3.000 personer bærer et bestemt efternavn, må det ikke benyttes som fornavn, og der er derfor blevet sagt nej til både Mærsk og Trolle som drengenavne.
Har du valgt et specielt navn til dit barn? Og hvorfor valgte du lige netop dét navn? Skriv en kommentar herunder.
Relaterede artikler
© 1999-2025