Vores lille pige Rosa blev født hjemme Birgit fortæller om sin vellykkede hjemmefødsel i fødekar.
8507
Skrevet af Birgit
Jeg har en søn i forvejen, der blev født på Slagelse Sygehus ved en god og ukompliceret fødsel.
Da jeg blev gravid igen, blev jeg opmærksom på muligheden for at prøve hjemmefødsel. Jeg sad en morgen (ca. 8 uger henne) og så "Godmorgen Danmark", og pludselig er der et indslag med en jordemoder og om hjemmefødselsordningen i Region Sjælland (hvor vi bor), og det lød bare så godt.
Jeg viste min mand indslaget, og beslutningen var truffet. Vi blev tilknyttet 2 jordemødre, så det var én af de 2, vi skulle føde med. De kom hjem til os skiftevis, og det var altid hyggeligt, og de havde masser af tid, og jeg fik mange besøg.
Nå, men månederne gik med at planlægge, hvor karret skulle stå, overbevise familie og venner om vores planer, indsamle gamle lagner og håndklæder fra svigermor, indkøbe lidt forskellige ting såsom affaldsække, klyx til lavement og andre småting.
Endelig den 2. september 2009, 11 dage over terminen, vågnede jeg kl. 4.15 ved en ve. Der var 8 minutter imellem, og jeg lå lige i 3 kvarter og talte for at være sikker (jeg havde haft en del snydeveer på grund af hindeløsning).
Kl. 5 stod jeg op og gik i bad, og kl. 5.30 ringede jeg til jordemoderen og sagde, at hun godt måtte komme. Der var ca. 6 minutter imellem.
Jeg fik vækket manden og sat ham i gang med at fylde karret. Jeg ringede til mine forældre, der skulle hente vores søn. Det gjorde de kl. 6. Vi gik og nussede rundt, tog boller og kanelsnegle ud af fryseren, lavede kaffe og begyndte at koge ingefær til ingefærklude (for smertelindring).
Kl. 6.30 ankom jordemoder Cecilie og studerende Mia. Hun pakkede lige sin taske ud, fik kaffe, lyttede hjertelyd, og så undersøgte hun mig. Jeg var 5 cm åben og havde ca. 4 minutter imellem veerne. De var gode, og vi småsnakkede mellem dem.
De begynder langsomt at bide mere, og jeg må koncentrere mig om dem. Jeg kommer ned på madrassen og står på alle 4 stablet op på nogle puder. Jeg får lagt varme ingefærklude foran på lænden imellem hver ve - ahh de hjælper godt.
Min mand, Cecilie og Mia er i gang med at fylde karret, og jeg nyder bare, at de nusser omkring. Cecilie lytter af og til på maven og roser mig for mit ve-arbejde.
Kl. 8.45 bider veerne nu så meget, at jeg kommer over i karret, og det er skøøønt. Jeg får nogle gode pauser, og nu går det stærkt. Allerede efter en halv time (kl. 9.15) begynder jeg spontant at presse med, og kl. 9.20 går vandet.
Det er desværre grønt, så jeg bliver beordret op af karret og over på madrassen. Hvordan jeg lige klarer det imellem 2 presseveer, forstår jeg ikke, men over kom jeg.
Jeg lægger mig på siden og begynder at presse, og efter ganske få presseveer er vores lille pige ude kl. 9.27.
Hun er lidt slap og siger ikke noget, men hun bliver suget en smule og kommer op til mig. Her kommer det første skrig, og hun krabber sig allerede hen til mit bryst for at sutte.
Cecilie skriver lidt papirer, og efter ca. 20 minutter klipper min mand navlesnoren (den pulserer stadig!).
Kl. 9.57 kommer moderkagen.
Jeg bliver undersøgt, og jeg skal heldigvis slet ikke syes. Ved min første fødsel sprang jeg ret meget, så jeg havde frygtet det.
Jeg bliver hjulpet i nogle trusser og op og sidde i sofaen. De andre får lige ryddet madrassen og de (få) beskidte håndklæder væk. Min mand kommer flere boller i ovnen, for nu er det min tur til at spise morgenmad.
De dækker fødselsdagsbord, og vi sidder og snakker i en times tid. Vores lille pige får k-vitamin som dråber og bliver undersøgt (uden skrig og skrål). Hun vejede 4.150 gram og målte 53 cm. Vi ordner lidt forskellige papirer.
Cecilie og Mia gik kl. 12.30, og nu kunne min lille nyfødte pige og jeg bare lægge os op i seng og slappe af.
Det var en helt fantastisk tryg oplevelse, og det kan kun anbefales. Tak for, at du læste med så langt.
Relaterede artikler
© 1999-2025