En bruger spørger i debatten:
Vi har 4 børn i alderen 2 til 9 år. Vi har ikke tænkt så meget over de børn, vi har fået. Vi har mest snakket om, hvornår det ville være smart at få én til, og så fik vi det. Men efter nr. 4 sagde vi stop.
Jeg synes, det trak ekstra meget tænder ud den sidste gang - både at være gravid og have en baby. Nu er vi bare alligevel kommet lidt i tvivl: Er vi virkelig færdige med at få børn, og er vores familie fuldtallig? Det kan I selvfølgelig ikke svare på.
Jeg tænker en del over det. Jeg tænker, at jeg utrolig gerne vil have en baby igen og opleve endnu et individ vokse op i vores familie. Men denne gang kommer også andre tanker, som jeg slet ikke har haft med det andre:
Har vi råd? Orker vi det? Hvordan får vi tid og råd til fritidsinteresser? Hvordan får vi tid og råd til "os selv" (de voksnes interesser)? Er vi nødt til at købe en større bil? Bliver det for træls at blive sat tilbage til babystadiet igen, nu hvor det hele er ved at være ret nemt? Tør jeg være gravid og føde igen (jeg havde en lynfødsel hjemme sidst)?
Vi har foræret alle babyting væk eller solgt det, men jeg er alligevel pludselig i tvivl. Så hvornår ved man, om man har børn nok?
MAMAM
Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have 2 børn. Og jeg er IKKE i tvivl. Jeg skal ikke have flere. Jeg kan mærke en indre ro. Jeg tænker slet ikke over det, hvorimod det fyldte enormt meget, at jeg gerne ville blive gravid med nr. 2. Jeg kunne mærke, jeg inderst inde ikke var rigtig glad - følte jeg manglede noget. Hvis jeg nogensinde skal have flere børn, så sker det ved et uheld, eller at manden og jeg går fra hinanden, og en anden mand får mig overtalt. Meeen jeg tror det næppe. Jeg har slet ikke lyst til at skulle være gravid igen.
Kloster
Vi har 3 børn. Drenge alle sammen. Og jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg virkelig havde ønsket mig en pige også. Jeg ville ikke undvære nogle af drengene, men jeg ville gerne have haft en nr. 4. Det ville manden dog ikke. Heller ikke på trods af MEGEN motivation ;o) Men jo ældre drengene er blevet, jo mere frihed kan jeg mærke, vi forældre har fået. Og jeg ELSKER det. Nu er vores drenge 7, 11½ og 13 år, og jeg skal bare IKKE have flere børn. Puha, nej tak. Jeg kan mærke min frihed og en børneopdragelse, der er mere voksenorienteret, samarbejdsvenlig og fleksibel - selvfølgelig i forhold til, at drengene er så store. Det er mere vejledning og rådgivning nu. Og det giver luft! Jeg kan mærke, at når jeg ser en lille nyfødt, så kribler det ikke. Jeg har ikke behov for at holde andre folks børn eller ae dem osv. Jeg er mættet af børn. Jeg synes da, at småbørn er lækre, men jeg misunder virkelig ikke forældrene. Jeg kigger på mine egne store unger og tænker: "Tak skæbne", for jeg er færdig :o) Når man har små børn, fylder de nærmest hele ens liv. Men det gør de ikke som større. Jeg tror, det er vigtigt ikke at leve igennem sine børn. Men det er i en periode, hvor man har små børn, hvor man er PÅ. Når de bliver større, kan man for alvor sætte sine egne behov lidt længere op af prioritetsstigen. Og med god samvittighed :o)
migog4
Jeg er bange for, at det for mig er aldrig, hvis du spørger mine følelser, men rationelt er det slut, og for manden min er det slut. Jeg havde altid regnet med, at jeg skulle have 2 børn, og det var det. Jeg var jeg også sikker på, det var sådan, da jeg fødte min anden datter. Men skæbnen ville det anderledes, og hun var for syg til livet, så vi fik nummer 3, og ja herefter kan jeg følelsesmæssigt ikke få nok. At få babyer er for mig det største mirakel. Vi har i sommers fået upsen nummer 4, og det har været hårdt for forholdet, for min mand ønskede ikke flere børn. Og jeg vil gøre ALT for, det ikke sker igen, dog ikke abort og sterilisation, og jeg ved, jeg ikke skal have flere. Men jeg kan da godt en gang imellem lege med tanken, især når jeg går forbi jordemodercenteret. Men nej, nok er nok! Jeg tror nogen ved, hvornår det er nok, også med følelser, og så er der os andre, der skal veje fornuften mod følelserne og se, hvad vejer mest, og måske også har svært ved det definitive: Aldrig mere! Men når det er sagt, håber jeg som andre har svaret, at jeg også når dertil, at de er store, og jeg så tænker: "Nej, hvor er det godt, jeg ikke skal igennem babyræset igen!".
supermor3
Mit motto er, at man fortryder de børn, man ikke fik, aldrig dem man fik. En kliche måske, men sandt :-) Efter vores den første var jeg sikker på, at hvis jeg bare fik én baby mere, ville jeg være tilfreds og slippe for det konstante savn af en baby. Men nej. Efter nr. 2 gik jeg stadig rundt med følelsen af, at der manglede en. Min mand var ikke helt med på ideen, for det krævede større bil, og vi vidste heller ikke, om økonomien kunne bære det. Vi valgte at få nummer 3, og jeg har da været nervøs for, om jeg stadig ville have lyst til en mere. Vores yngste er nu 8 måneder, og jeg har heldigvis fundet ro nu. Jeg har det fint med, at vi er 5, og det er sådan, det skal være. Jeg ved ikke, om det varer ved, men jeg glæder mig da også til at få lidt mere frihed, når de bliver lidt større. Men indrømmet, det er da lidt vemodigt efter mange år som småbørnsmor, at det skal slutte :-) Så mit svar må være, at man er færdig med at få børn, når man har følelsen af, at "det var det" - eller når økonomi/plads/tid sætter en naturlig grænse.
Musse79
Vi har 2 børn, og vi har børn nok, og vi ved, at det fordi. Vi ikke har overskud til flere børn. Vores datter på 5 starter i skole til sommer, og for mig er det en helt ny æra, der starter. Så jeg gider helt ærligt ikke at starte forfra med et spædbarn. Jeg nyder, at det er blevet meget nemmere at have lillebror på knap 2 år med rundt i forhold til, da han var baby. Vores økonomi hænger fint sammen med at have 2 børn. De får, hvad vi synes, de har brug for. Det ville være noget strammere økonomisk at få en nr. 3. Allerede da jeg var gravid med nr. 2. vidste jeg. at det var sidste gang. og det er ikke fordi. jeg har haft nogle hårde graviditer eller fødsler. Det er heldigvis gået nemt og hurtigt begge gange, og mine børn er sunde og raske. Men jeg har ikke lysten og overskuddet til flere, og det har min mand heller ikke. Jeg nyder mine 2 unger og at se dem vokse op, men jeg nyder sørme også, at jeg har fået mere tid til hesten igen :o)
Adele P
Økonomien bremser det her. Vi ville rigtig gerne have en mere, men vi har desværre ikke råd. Af vores rådighedsbeløb kan vi ikke trække til en ekstra vuggestueplads, og jeg har ikke løn under barsel. Det ville betyde, at vi skulle skære så meget ned på vores udgifter, at jeg ikke synes, vi kan byde de to andre børn det. Men hvis jeg vinder et stort beløb, så skal vi da have en mere :)
esmeralda*
Vi venter nr. 3 til juni og kan allerede nu mærke, at jeg ikke vil gide at være gravid igen. Det er også 10. gang, jeg er gravid, så der har været rigeligt med fokus på graviditeter de sidste par år. Jeg vil have min krop tilbage! Jeg har godt nok aldrig taget på i mine graviditeter andet end baby, men efter fødslen vil jeg til at dyrke
motion og være mindre træt ;o) Jeg tror heller ikke, vi har overskud til mere end 3 børn, da min mand arbejder meget, og det er mig, det meste hænger på. 3 børn passer godt til vores hus og den ene bil.
Lisbeth39
Jeg kunne godt tage en treer, men det kan min krop ikke. Jeg har altid betragtet mig som stærk og robust, men lige når det kommer til at være gravid, der melder min krop fra. Psykisk har jeg det fantastisk, men fysisk kan min krop ikke klare det. Det kostede mig min højre nyre at få nr. 2, så jeg skal på ingen måde ud i at sætte flere børn i verden. Min mand synes også, det er rigeligt med 2, og det er ellers et par nemme drenge, vi har. De er næsten 11 og 4 i dag, og vi begynder også så småt at nyde, at de bliver ældre. Men jeg har elsket at have babyer, og synes det har været en dans på roser at have barsel. Men den tid er slut.
Malene
Vi har 3 sunde og raske unger. De er 3 måneder, 3½ år og 7 år. Jeg synes, at 3 er fint til os. Jeg skal også føle, at jeg har tid og overskud til dem, og det har jeg nu. Jeg tager hatten af for dem med flere børn. Jeg elsker babyer og kunne sagtens blive ved. Jeg har bare nogle ar i bagagen (en dødfødt pige til termin og en Missed Abortion, som blev opdaget ved nakkefoldsscanningen), som gør, at jeg ikke tør mere. Jeg har 3 sunde og raske børn og tør ikke mere. Men havde jeg ikke min historie bag mig, et større hus og lidt flere penge, ja så kunne jeg godt nappe en til :-) Jeg har dog ikke rigtig lyst til at være højgravid og føde. Så det giver sig selv.
Lene
Vi har også 4, og vi har nok nu. Det kan vi mærke på os selv, idet at tiden sammen kan blive knap. Det hele kan godt gå op i børn, bleer, vuggestue og ja, der kan vi mærke, at det vil vi ikke igen. Nu vil vi nyde dem, vi har, og glæde os over de glæder, de giver os. Men vi ser også frem til, de bliver større, så vi igen kan få mere tid til hinanden og os selv. Så her stopper vi ved nr. 4.
semele
Jeg tror, jeg har børn nok, når jeg tæller "flokken" ved overgangsalderen. Jeg ved ikke, om jeg bliver klar til at sige, at flokken er fuldtallig, før det biologisk set er afgjort. Jeg har 2, og min kæreste har 1, og jeg kunne godt forestille mig 1 med ham. Men så vil jeg mene, at det skal være 2, for jeg synes, det ville være synd for den sidste, at den skal være alene med "de gamle", når de 3 store er hos deres anden forælder. Men 5 børn hveranden weekend er mere, end jeg kan forestille mig at have i huset.
chael
Jeg venter selv nr. 3, men jeg synes indtil videre ikke, at jeg er færdig ;) Men nu ved jeg jo så ikke, hvordan jeg har det, når den 3. kommer :) Men jeg har altid ønsket mig 4 børn. Men vi tager en af gangen.
Lisbeth
Jeg har 2 børn, og det er nok for mig. Det er vel individuelt, hvornår nok er nok. Jeg har hverken lyst eller overskud til flere børn. Jeg fortrød faktisk i starten, da Lillebror kom til, at vi havde fået ham. Men det er heldigvis fortid.
Hvornår synes du, at man har børn nok? Hvor mange børn har du, og kunne du tænke dig at få flere? Skriv en kommentar herunder.
05-04-2011
|
Kommentarer
© 1999-2025