Der findes en lang række firmanavne og varemærker, som samtidig er godkendte fornavne.
Du må for eksempel godt give barnet navn efter mælkeproducenten Arla, kosmetikkæden Matas eller restauranten Noma.
Og antallet af firmanavne, som nu bæres af helt almindelige borgere, er overvældende.
Vi har nu samfundsborgere med navne som Acer, Armani, Bentley, Cimber, Diba, Kenzo, Linux, Nimbus, Noma, Rolex og Seat.
Man må ikke tage navn efter et beskyttet varenavn og for eksempel kalde sin datter Coca-Cola, medmindre der er en tradition for navnet et sted i verden.
Men i 2006 fik vi en ny navnelov i Danmark, der gjorde det meget lettere at få godkendt et fornavn. Hver måned godkendes omkring 200 nye fornavne, og der findes ifølge tal fra Familiestyrelsen lige nu 26.793 godkendte fornavne. De fleste nye navne skyldes, at forældre vil navngive barnet efter udenlandsk skik.
Ifølge navneforsker Birgit Eggert fra Københavns Universitet ved forældre sjældent, hvor idéen til navnet stammer fra.
"Det er bare et navn, de har hørt, og som har sat sig fast. Barnet er altså ikke nødvendigvis bevidst opkaldt efter nogen eller noget. Det er bare et navn, der fænger", siger hun.
Deler dit barn navn med et produkt eller varemærke, eller kender du et barn, der har sådan et navn? Skriv en kommentar herunder.
Kilde: Politiken
15-01-2013
|
Relaterede artikler
© 1999-2025