Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Tvillinger og trillinger Tvillinger og trillinger

Ca. 1 ud af 100 graviditeter resulterer i tvillinger, hvor toæggede er de mest almindelige.
 5595 

Ca. 1 ud af 100 graviditeter resulterer i tvillinger, hvor toæggede er de mest almindelige. Disse har hver sin moderkage og bliver som regel ikke mere ens end andre søskende. Enæggede tvillinger har fælles moderkage, er altid af samme køn og har de samme arvede egenskaber.

Med en ultralydundersøgelse kan man i god tid konstatere, om der er tale om mere end 1 foster, så man kan nå at forberede sig. Før i tiden kom overraskelsen ofte på selve fødeafdelingen.

Tvillingegraviditeter afviger ikke så meget fra en normal graviditet, men der er dog visse forskelle. Mange får den første lille mistanke, fordi maven bliver tidlig "synlig". Livmoderen er som regel større end normalt. Ubehag som halsbrand, dårlig mave og træthed forstærkes. Som regel kan fosterbevægelserne føles overalt i maven.

Med flere børn i maven er det klart, at din krop udsættes for en ekstra stor belastning, og dette bør du tage hensyn til. Følg derfor nøje op med hyppigere graviditetskontrol. I et tvillingesvangerskab er der større risiko for anemi, graviditetsforgiftning og for tidlig fødsel. Lyt til kroppens signaler, sørg for at få en rigtig kost med små og hyppige måltider.

Motioner fornuftigt og "byg dig op", men sørg også for at holde flere hvilepauser på ryggen i løbet af dagen. Du skal ikke blive forbavset, hvis du opdager, at du ikke kan klare dit job i den sidste del af graviditeten. Tværtimod er det vigtigt, at du er udhvilet og i form til fødslen.

Fødslen

Det er ikke usædvanligt, at tvillingefødsler starter lidt for tidligt. Af og til anbefales der derfor sygehusindlæggelse i de sidste 3-4 uger af graviditeten. Dette afgør du sammen med din jordemoder og/eller læge. Meget afhænger selvfølgelig også af, hvor langt du bor fra sygehuset, og hvad slags hjælp og støtte du har hjemme.

Ved fødslen er der foruden jordemoder og en medhjælper som regel også en læge tilstede. Dette kan dog variere fra sygehus til sygehus, så orienter dig på forhånd om, hvad der er praksis, der hvor du skal føde. Jo bedre du kender rutinerne, jo mere tryg vil du føle dig.

Som regel bliver det andet barn født 10-30 minutter efter det første. Om du umiddelbart efter må have børnene hos dig afhænger af, om det er nødvendigt at holde dem under speciel observation eller ej. Bliv derfor ikke nervøs, hvis du ikke straks får dine børn at se. Lægen skal som regel lige checke børnene først. Hvis børnene fødes ved hjælp af kejsersnit, er det blevet mere og mere udbredt med epiduralbedøvelse. Da er du vågen hele tiden, og far/ledsager kan være tilstede.

Barsel

Efter fødslen skal du samle kræfter til du skal hjem. Bed om hjælp til at passe børnene og tøv ikke med indimellem at lade børnene ligge på børnestuen, så du kan få hvilet dig. Det er især vigtigt, at du får ro om natten. Begræns besøg fra venner, tanter og onkler. Søg hellere hjælp og støtte hos disse, når du kommer hjem.

Amning

Bed om hjælp og vær forberedt på, at det kan blive både slidsomt og stressende det første stykke tid. Om du skal amme begge børn samtidig eller en ad gangen, vil du hurtigt finde ud af. Vær ikke nervøs for, at du ikke vil få nok mælk til begge to. Brysterne har den egenskab, at de producerer efter behov. Men vær opmærksom på, at børnene kan sutte forskelligt. Læg derfor børnene på skift til begge bryster.

Yderligere oplysninger

At skulle føde to eller flere børn medfører mange spørgsmål, som vi ikke kan give svar på her. De bedste svar får man desuden som regel af forældre, som selv har prøvet det.

29-08-1999

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Læs nyeste udgave af MIN BABY gratis

Og tvillingernes navne er...

Hvad skal de royale tvillinger hedde?

Færre tvillinger i fremtiden

Tvillinger knytter bånd allerede som fostre

Kvinde på 62 år føder tvillinger

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

tvillinger

trillinger

Læs meget mere om tvillingegraviditet og livet med tvillinger:

Tvillinger









Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook