Skrevet af Karina
Jeg fødte for lidt over et halvt år siden en vidunderlig søn på Rigshospitaltet. Og da der jo desværre ofte er meget travlt her for jordemødrene - nogle gange skal de tage sig af flere, jeg har hørt diverse "skrækhistorier" - vil jeg her fortælle om min gode oplevelse på "Riget".
Jeg havde i slutningen af min graviditet mange plukkeveer, hvorfor jeg blev sygemeldt den sidste måned, før min barselsorlov skulle begynde. Disse plukkeveer havde jeg megen "fornøjelse" af helt frem til min fødsel, som startede (med indlæggelse) torsdag aften og endte søndag morgen kl. 04.58.
Da jeg var til jordemodercheck torsdag formiddag (2 dage over tiden), fortalte jeg, at jeg ikke havde sovet i flere nætter på grund af tiltagende plukkeveer, derfor blev vi enige om at "indlægge" mig for natten, for at jeg kunne få noget at sove på og samtidig være under opsyn.
Torsdag nat fik jeg sovet sammenhængende i 3½ time. Resten af tiden var jeg vågen på grund af plukkeveer. Fredag var jeg derfor bare meget mere træt og valgte derfor at blive på hospitalet, hvor jeg i løbet af dagen fik tiltagende plukkeveer, som bare ikke gav noget. Om natten fik jeg igen noget at sove på.
Lørdag morgen starter min succes-historie. Jeg havde været vågen hele natten med veer hver 10. minut, hvor jeg oftest stod op. Så da det blev morgen, ringede jeg på klokken helt desperat.
Der kom en utrolig sød mandlig jordemoder ind, som kunne læse mit ansigt, da jeg sagde: "Hjælp mig, jeg kan ikke hænge sammen mere, jeg er p.... lige glad med, hvad I gør, om I tager mit barn ved kejsersnit eller hvad, men jeg kan ikke hænge sammen mere og er så træt, at jeg ikke tror, jeg vil være i stand til at føde mit barn selv, hvis det fortsætter på denne måde".
Han undersøgte mig og kunne fortælle, at jeg siden jeg var blevet indlagt nu havde åbnet mig ½ cm, så han forstod min frustration og ville nævne mit råb om hjælp til morgenvagten.
Karin (jordemoder) kom ind og talte med mig i ca. 1 time om, hvordan jeg havde det, og hvordan jeg havde følt det hele under mit ophold. For det første fik hun talt med mig om sagen overfor den vagthavende jordemoder/læge, og for det andet var jeg så heldig, at hun kun havde mig at tage sig af under hele sin vagt.
Jeg blev lovet, at jeg ville blive sat i gang, hvis ikke der var sket noget inden frokost. Det gjorde der selvfølgelig ikke, så jeg kom i badekar, og vandet blev taget. Da Karin gik kl. 15, havde jeg åbnet mig 1 cm - wauv! Herefter kom Magdalena og tog over, og tænk jer, igen var det kun mig, hun skulle tage sig af.
Jeg vil nu gøre det kort. Veerne gav ikke noget, og træt var jeg, så jeg fik en epiduralblokade samt ve-stimulerende drop, som undervejs var nødt til at blive skruet ned flere gange på grund af manglende ilt til mit barn.
Kl. 23 var mit vidunder fortsat ikke kommet til verden, så tænk jer, nu fik jeg ikke bare en ny jordemoder (Mette), nu fik jeg også en studerende (Lone), som skulle stå for fødslen under supervision. Så nu havde jeg 2 stk. til min disposition. Eleven var meget kompetent, så jeg følte mig utrolig tryg.
Min søn kom til verden søndag morgen kl. 4.58, og jeg fødte ham sgu selv. Det var en lang og sej omgang, men tænk jer, at i dagens stressede verden på fødegangene, var jeg så heldig at have "MINE" egne 4 fødselshjælpere (jordemødrene), som bare var der for mig og som stolede på, at jeg selv kunne - med lidt kunstig hjælp - og ikke bare satte mig til kejsersnit, fordi de ikke havde tid til at vente på, at jeg åbnede mig nok og hurtigt nok. Fra fødslen blev sat igang, var der gået 17 timer. Det var min succes-historie.
16-11-2001
|
Relaterede artikler
© 1999-2025