Skrevet af Randi
Her er så min fødselsberetning. Jeg håber, at I vil få lige så meget glæde af at læse min, som jeg havde af at læse andres, da jeg var gravid.
Altså... Min fødsel startede mandag den 18. december 2000, 9 dage efter termin. Jeg havde hele dagen været ude for at sætte vores nykøbte hus i stand. Efter at være kommet hjem og have taget et bad, satte jeg mig kl. 19.00 i sofaen for at slappe af og registerede nogle meget svage mens-lignende smerter. Da de ca. 20 minutter efter gentog sig, var jeg så efterhånden sikker på, at det var veer.
Ca. kl. 20.15 havde jeg så tegnblødning og fandt ud af (efter at have gennembladret alle mulige blade m.m.), at man som "tommelfingerregel" føder indenfor det næste døgn. Det var simpelthen ubeskriveligt at sidde der og vide, at man indenfor 24 timer endelig skal holde sit barn i armene.
Så ca. ved 22.00 tiden lagde jeg mig ind for at sove, for det havde jeg læst mig frem til, at det var godt! Meget søvn blev det nu ikke til, for i starten tog jeg tid på veerne, og senere begyndte de at bide lidt mere, så det ikke var så let at falde i søvn.
Henad ved 01.00 tiden ringede jeg ind til jordemoderen for at fortælle, at jeg havde veer, og for lige at snakke med nogle "fagfolk". Vi blev enige om at se tiden an.
Kl. 03.00 ringede jeg igen og fik lov at komme, når jeg havde brug for det. Ca kl. 05.30 tog vi afsted til sygehuset for at blive tjekket. Veerne gjorde pokkers ondt, og jeg var også ved at være lidt træt.
Da vi ankom gik veerne lidt i sig selv, og jeg var da også kun 1 sølle cm åben. Pokkers, så vi måtte hjem igen. Og så fik jeg ellers veer i de næste timer. Jeg gik i bad nogle gange, så fjernsyn, spiste lidt, mens jeg stadig kunne, og bandede og svovlede.
Jeg tror, at kl. var ca. 11.30, da jeg ringede ud til fødegangen igen, og da jordemoren i den anden ende sagde, at jeg lød til, at jeg godt kunne trænge til, at de tog sig lidt kærligt af mig, kunne jeg have kysset hende. Vi tog atter afsted, og igen gik veerne lidt i sig selv på vejen, og jeg var bange for at blive sendt hjem igen. Men gudskelov var jeg 3 cm åben og blev indlagt kl. 14.30.
Da kl. var 17.30, blev jeg igen undersøgt for at se, om der skete noget. Jeg var kun 4 cm åben. Med den hastighed kunne jeg godt se, at det kunne blive et langvarigt "projekt", og jeg bad derfor om noget morfin til at sove på. Det måtte jeg gerne få, men jeg skulle dog lige have kørt en strimmel. Og så midt i det hele begyndte mine veer at "batte" noget, så jeg kunne godt vinke farvel til den morfin.
Derefter ville min jordemoder gerne have mig op at stå, og jeg kunne så lige så godt gå på wc. Så gik det lige pludselig hurtigt, og jeg troede aldrig, at jeg skulle få mig rejst op fra det wc igen. Men med assistance gik det da! Fra at have rejst mig op og gået på wc, havde jeg nu åbnet mig de sidste 6 cm og var nu helt åben.
Jeg kom ind på fødelejet, og nu var det snart så vidt! Nu var de 24 timer siden tegnblødningen jo også snart gået, og det kunne være sjovt at se, om det holdt stik. Desværre stod min søn temmelig højt i bækkenet, så det tog nu lidt tid alligevel.
Kl. 19.09 tog de hul på fostervandet, kl. 20.10 kom de første presseveer, og kl. 21.10 var min dejlige søn så født. Ca. 10 minutter efter kom moderkagen, og så blev jeg lige tjekket. Heldigvis var jeg ikke "revnet", så jeg slap for at blive syet.
Jeg fik den 19. december 2000 en fin stor dreng på 4.460 gram og 56 cm, og han var/er helt sikkert det hele værd. Og jeg gør det helt sikkert snart igen.
28-11-2001
|
Relaterede artikler
© 1999-2025