Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  DIT BARN - GRATIS MAGASIN TIL DIG

Læs den nye udgave af magasinet DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger! Læs det gratis her
En psykisk hård fødsel En psykisk hård fødsel

Katjas graviditet og fødsel gik godt rent fysisk. Men psykisk var det hårdt.
 2817 

Skrevet af Katja

Jeg har for ca. 8 måneder siden født en dejlig og velskabt pige. Og hun er bare gudeskøn, sød og glad. En rigtig lille charmør allerede. Min graviditet gik simpelthen SÅ godt. I hvert fald fysisk - psykisk synes jeg godt, det sommetider kunne være hårdt.

Jeg sagde flere gange til både lægen og jordemødrene (har nemlig haft flere jordemødre, og jeg synes bestemt ikke, alle var lige venlige og forstående), at jeg var utrolig bange for at føde. Intet sted i min vandrejournal kan man læse, at jeg var bange. Lidt "sjovt".

Nu når jeg har født, ved jeg, at der er ting, der helt og aldeles ikke blev gjort korrekt i mit forløb (blandt andet fordi jeg efterfølgende har haft samtaler med min jordemoder om mit forløb). Så ud fra min konklusion er det svært at "banke hårdt nok i bordet", så fagfolkene ved, at man gerne vil have lidt hjælp og råd. Især fordi man jo selvfølgelig ikke aner, hvad man skal have hjælp til.

I mit tilfælde vidste jeg ikke med ord, hvad jeg var bange for, og her kunne jordemoderen have givet eksempler på andre kvinder med angst og ikke bare fortælle, hvor benhårdt arbejde det er at føde. Men hun kunne fortælle, at ja det er hårdt og så bagefter styrke den gravide kvindes psyke og eventuelt tilføje, at det er så helt utroligt stort, at man er i en slags "trance", og derfor kan man ikke helt sætte sig ind i det at føde, når man tænker på det med en "ikke-fødende tankegang". Bare det at man virkelig gerne VIL føde, når man ligger i det, kan man slet ikke forestille sig, når man ikke har prøvet det før. Jeg tror, at eksempler som disse kunne have været en god hjælp til mig.

Under min udvidelsesperiode åbnede jeg mig ikke (kun 1,5 cm), og efter omkring 10 timer sagde de, at jeg skulle have kejsersnit, fordi min babys hjerterytme faldt udenfor veerne. Efter en jordemoder (jeg selv havde opsøgt og betalt for fødselsforberedelse) fortalte, at man selv kan "ødelægge" sine veers arbejde - altså at man kan undgå at åbne sig, fordi man psykisk ikke er med - så tænker jeg nu, hvorfor kom der ikke en jordemoder ind på min stue og hjalp med vejrtrækningen eller andet? Vejrtrækningen kan nemlig give så vildt meget, så man på den måde bedre kan komme lidt mere med og forstå ens situation lidt mere, og hvad det egentligt er, man ligger og har gang i. Og imens man har veer, kan og ved man ikke, hvordan man kan få det lidt bedre. Det skal fagfolkene så sørge for.

Men jeg fik så kejsersnit og havde mange smerter bagefter. Det er absolut ikke alle, som har det. Der var nemlig mange kvinder, der havde fået samme "snit", mens jeg var på barselsgangen.

Selve forløbet på barselsgangen kunne jeg "fandeme" ikke lide. Jeg har ALDRIG sagt eller givet udtryk for, at jeg skulle på et hotelophold, når jeg havde født. Men jeg er ret overbevidst om, at det var/er det, de troede om mange af de indlagte kvinder med deres nye små babyer.

Dagvagterne er okay, men aften- og især nattevagterne. Arrrg! For pokker da. Af en eller anden grund, ringer man på klokken, ind kommer en kvinde (en sygeplejerske), der siger/råber "HVEM RINGER?". Øhhhm, tænker man så - skal jeg lade som om, det ikke var mig, der ringede? Hun virkede nemlig som om, det man ville have hjælp til umuligt kunne være noget, der var nødvendigt at trække i ringesnoren for. Øhhhm, det var mig. "JA, HVAD SIGER DU?". Jeg ved ikke, men klokken er måske 2 om natten, og dette er ikke en enestue, men en stue med to eller flere kvinder og børn, som gerne vil sove. Man det kan gå hen og blive lidt svært, når et menneske kommer ind på stuen på den måde.

Det er så ubehageligt, at man overhovedet skal have hjælp af andre på den måde. Jeg kunne næsten ikke selv komme ud af sengen på grund af mit sår, og jeg kunne ikke selv få min baby op til mig de første par dage. Så jeg kunne finde på at bruge ringesnoren for at få min datter op til mig eller for at få noget smertestillende. Nej du, jeg bryder mig sgu' ikke om Hvidovre Hospitals barselsgang.

Derhjemme fik jeg så brystbetændelse flere gange, og efter "jeg ved ikke hvor mange gange jeg havde haft det", så kom jeg på skadestuen (først Hvidovre, der efter nogle timer overførte mig til Glostrup). På disse skadestuer fandt man så ud af, at der var to bylder i det ene bryst. Jeg har også fra 2. dagen haft et hul/sår på dette brysts brystvorte, og man mener, at det så er en baktusse udefra, som lige har "fundet mig". Øv øv øv. Det var bare slet ikke sjovt.

Jeg blev så indlagt og opereret. Skulle undvære min lille pige. Kvalmefornemmelserne vælter op i mig igen. Det er ikke særligt "fair" en start til en nye familie. I meget meget lang tid gik jeg så rundt i en slags tåge. Det er svært at sætte ord på. Men med meget få ord kan det måske forklares sådan, at jeg ikke kunne "suge" det, der skete omkring mig, ind i mig. Jeg kunne sidde og kigge på min lille lækre datter men kunne ligesom ikke rigtig se hende.

Jeg kiggede og kiggede, sugede og sugede, observerede og observerede, men intet kom ind i mig. Har så derefter talt med nogle fagfolk og har nu fundet ud af, at når man på denne måde er kommet ud i alt for mange ting (psykisk) lige efter hinanden, så kræver ens hjerne et lille hvil og tid, så den kan hele igen. Og så kan man langsomt mærke, at man langsomt bliver mere og mere sig selv igen og nu kan suge alt det, man vil i sig. Se når ens lille baby vokser, se når hun begynder at vende rundt og senere begynder at kravle - se det hele og endnu bedre, man kan mærke det. Der er nemlig ikke noget smukkere og bedre end at mærke den glæde, det giver én inden i, når ens lille barn viser, hvad hun nu kan.

Jeg håber dette kan bruges af nogen til en lille hjælp. Min mening med at fortælle dette til andre er, at man skal se, at det sagtens kan blive okay igen. Så hvis man har været ude for noget hårdt, så kan det lade sig gøre at komme ovenpå igen. Og når man er det, så kan man virkelig se kærligheden. Kærligheden til sit dejlige barn.

Og hold da op, hvor børn dog giver én meget. Min lille datter har lige nøjagtigt lært at kravle, og jeg er simpelthen så lykkelig.

Mange kærlige (og eventuelt medfølende) tanker fra Katja.

07-01-2002

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Få din fødselsberetning i GRAVIDA

GRAVIDA #2

Fortæl om din fødsel

Silles lynfødsel

Tilfældigt om fædre må overnatte på fødestuen

En fars fødselsberetning

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

fødselsberetning

Hvidovre

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:

Din historie









Gør barnedåben personlig og få navn og dato trykt på servietterne. Vælg mellem mange flotte farver og søde motiver.

 Servietter med tryk





Her finder du et væld af personlige gaver til især dåb. Babybogen - Barnets første bog, dåbsglas, legetøj, bordflag og meget mere. Alt sammen personliggjort med barnets navn. Kig ind!

 Min Personlige Gave





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2019

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook