8 ud af 10 gravide i Danmark drikker alkohol Omkring 70-80 procent af alle gravide drikker alkohol.
3339
I Danmark er der omkring 320 dødfødte børn om året, og ingen ved reelt, hvor mange af dødfødslerne, der skyldes, at gravide indtager for meget alkohol.
Man mener, at omkring 70-80 procent af alle gravide drikker alkohol i Danmark, hvilket er et meget højt tal i forhold til andre europæiske lande. I Italien, Frankrig og Spanien er det således kun godt hver 5. gravide, der drikker alkohol.
En ny undersøgelse af spontane aborter og dødfødte børn viser, at man selv ved et moderat alkoholforbrug risikerer at miste sit barn. Til gengæld understreger den også, at man ikke behøver at have dårlig samvittighed, når man holder sig på 2-3 genstande om ugen.
Sundhedsstyrelsen har tidligere brugt informationskampagner for at få gravide til at indtage mindre alkohol, men der findes ingen indikationer for, om kampagnerne har hjulpet.
Sundhedsstyrelsen mener, at nøglen til at opnå en mere behersket alkoholindtagelse blandt gravide er, at læger og jordemødre i højere grad informerer de gravide om risikoen.