Vigtigt at vide om tvillinger er en- eller tveæggede Det er vigtigt tidligt at finde ud af, om tvillingerne er en- eller tveæggede.
4792
Det kan blive vigtigt for tvillingers fysiske og psykiske sundhed tidligt at finde ud af, om de er enæggede eller tveæggede. Det mener den amerikanske tvillingeforsker Nancy Segal.
"I forbindelse med sygdom er det af vital karakter at vide, hvordan tvillingerne genetisk hænger sammen. Hvis tvillinger udvikler sig i helt forskellig retning fysisk eller psykologisk, vælger nogle forældre at affærdige det med, at de jo sandsynligvis er tveæggede".
Men dette er langt fra altid tilfældet, påpeger hun, og forældre kan derfor komme til at overse vigtige sygdomssymptomer hos deres børn.
Nancy Segal er selv tvilling, professor i udviklingspsykologi og leder af center for tvillingestudier ved California State University. Det er især udviklingspsykologi, hun har forsket i de seneste år, og hun mener, at det også er vigtigt for tvillingers selvforståelse at vide, om de er enæggede eller tveæggede.