Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Børnebidrag og børnefamilieydelser Børnebidrag og børnefamilieydelser

Børnefamilieydelse (børnechecken) får alle forældre med forsørgelsespligt over for børn under 18 år.
 10273 

Børnefamilieydelse får alle forældre med forsørgelsespligt over for børn under 18 år. Børnefamilieydelsen kaldes også for børnechecken. Børnebidraget vil sige de penge, man betaler til forsørgelsen af sine børn, f.eks. hvis man ikke bor sammen med dem eller efter en skilsmisse.

Børnetilskud er en ekstraordinær ydelse, der gives til bl.a. enlige forsørgere eller forældre, der har ekstra store udgifter, f.eks. som følge af tvillingefødsel. Det som nogle populært kalder børnepenge er ikke nogen officiel betegnelse, men bruges i dagligdagen om de forskellige tilskud.

Børnefamilieydelse (børnechecken)

Børnefamilieydelse gives til alle børn under 18 år, uanset forældrenes indkomst og formue. Der skal ikke betales skat af beløbet, og det tæller ikke med ved beregning af sociale ydelser eller uddannelsesstøtte. Checken udbetales oven i et eventuelt børnetilskud.

Børnefamilieydelsen udbetales normalt automatisk til barnets mor, med mindre barnets far har forældremyndigheden. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, men lever hver for sig, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, der har barnet boende hos sig. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, udbetales pengene dér, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret. Hvis barnet bor hos den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, kan ydelsen udbetales til den, der har barnet boende.

Er barnet i privat familiepleje, kan børnefamilieydelsen udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Hvis kommunen skønner, at det vil være bedst for barnet, kan ydelsen udbetales til barnet selv. Hvis man ønsker børnefamilieydelsen udbetalt til andre end moderen, skal man søge om det i kommunen.

Vil man klage over manglende børnefamilieydelse eller afslag på en ansøgning om børnefamilieydelse, skal det ske til kommunen. Hvis man er utilfreds med kommunens afgørelse, kan man klage til det sociale ankenævn.

Betingelser

Følgende betingelser skal være opfyldt, før man har ret til børnefamilieydelsen:

• Indehaveren af forældremyndigheden skal være fuldt skattepligtig. Ved fælles forældremyndighed behøver kun den ene af forældrene at være fuldt skattepligtig.

• Barnet skal normalt bo i Danmark og være ugift.

• Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet eller være forsørget af det offentlige (ophold på efterskole eller ungdomsskole betragtes normalt ikke som offentlig forsørgelse).

Satser 1999

0-2 år (babyydelse): 11.300 kroner pr. år pr. barn.
3-6 år (småbørnsydelse): 10.200 kroner pr. år pr. barn.
7-17 år (børnefamileydelse): 8.100 kroner pr. år pr. barn.

Børnefamilieydelsen udbetales én gang i kvartalet og kun for hele kvartaler. Beløbet indsættes i et pengeinstitut eller udbetales pr. check, og det skal være til rådighed mellem den 10. og den 20. i kvartalets første måned. Mindst én gang om året får man meddelelse om, hvor meget man vil få og hvornår.

Hvis man skylder penge for dagpleje, daginstitution eller skolefritidsordning, kan kommunen modregne gælden i børnefamilieydelsen. Denne modregning må dog højst være på 1/2 af ydelsen.

Børnetilskud

Retten til enhver form for børnetilskud (d.v.s. en ekstraordinær ydelse til f.eks. enlige forsørgere) er betinget af, at barnet og forældrene bor i Danmark, og at barnet ikke er gift eller bliver forsørget af det offentlige. Derudover skal barnet eller en af forældrene have dansk statsborgerskab eller - hvis de er udlændinge - have boet fast i Danmark i det seneste år (for det særlige børnetilskud dog de seneste 3 år). For flygtninge er der ikke noget krav om dansk statsborgerskab, eller at man skal have boet her i et vist tidsrum. Børnetilskuddene er skattefri og udbetales hvert kvartal. Normalt er det moderen eller den, der har forældremyndigheden, som får tilskuddene udbetalt. Hvis der er fælles forældremyndighed, men forældrene ikke lever sammen, betales beløbet til den, der har barnet boende, eller dér hvor barnet bor mest. Børnetilskuddet udbetales normalt kun i Danmark.

Ordinært og ekstra børnetilskud

Ordinært børnetilskud er til enlige forsørgere og til forældre, der begge modtager førtids- eller folkepension. Man kan få 1.229 kroner i kvartalet (2000). Hvis man er enlig forsørger og har barnet boende hos sig, kan man derudover få et ekstra børnetilskud. Beløbet er 939 kroner i kvartalet uanset antallet af børn.

Børn, der har mistet begge forældre, kan få et særligt børnetilskud på 4.719 kroner i kvartalet. Desuden kan børn få et særligt børnetilskud på 2.355 kroner i kvartalet, hvis kun den ene forælder lever, faderskabet ikke er fastslået eller forældrene modtager pension.

Man kan få flerbørnstilskud ved f.eks. tvillinge- eller trillingefødsler. Tilskuddene gives indtil børnene fylder 7 år. Man kan også få flerbørnstilskud for adopterede tvillinger eller trillinger. Beløbet er på 1.519 kroner for hvert barn i kvartalet (2000).

Adopterer man et barn gennem en af de godkendte adoptionsorganisationer, kan man få et adoptionstilskud, der er et engangsbeløb på 35.033 kroner (2000). Pengene skal bruges til udgifter i forbindelse med adoptionen. Der gives ikke adoptionstilskud ved familie- og stedbørneadoption.

Særligt børnetilskud og flerbørnstilskud får man udbetalt automatisk uden at behøve at søge, mens man skal søge om ordinært og ekstra børnetilskud samt om adoptionstilskud i sin kommune. Vil man klage over kommunens afgørelse om børnetilskud, skal man anke til det sociale nævn.

Kilde: Statens Information

24-12-1999

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Sådan får du mest ud af børnechecken

Her får du mest ud af børnechecken

Få mest ud af børnechecken

De bedste sommertilbud til dig og dit barn

Her skal børnechecken bruges

Gode tilbud til børnechecken

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

børnetilskud

børnecheck

Læs meget mere om rollen som mor:

Mor









Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook