Gravide sygeplejersker kan tage betalt middagslur Rigshospitalet tilbyder en times betalt middagslur til gravide sygeplejersker.
3351
En hel times middagslur midt i arbejdstiden betalt af arbejdsgiveren. Det er hvad Rigshospitalet i fremtiden lover alle sygeplejersker, der er gravide.
Fra sommeren 2002 kan det gravide plejepersonale i flere centre på Rigshospitalet en time om dagen forlade deres afdeling og fortrække til et roligt sted, hvor de kan tage en lur på sofaen eller hygge sig med et blad eller en bog, der forbereder dem på tilværelsen som vordende mor. Senere vil tilbudet gælde hele Rigshospitalet.
Formålet med middagslur-projektet er at forbedre arbejdsmiljøet for de gravide sygeplejersker, der har en høj sygemeldings-procent.