Det første lægebesøg Her kan du læse om, hvilke prøver, der foretages hos lægen, og hvorfor.
14477
Allerede før det første lægebesøg er du måske begyndt at føle dig gravid. For nogle kvinder ses dette først og fremmest ved, at menstruationen udebliver, mens andre mærker ømhed i brysterne, morgenkvalme eller andre symptomer.
Graviditetstest
Der findes flere måder at konstatere en graviditet på. Efterhånden er det blevet meget normalt at købe en graviditetstest på apoteket og selv foretage testen ved hjælp af en urinprøve. Denne gør-det-selv-test betragtes som 95% sikker, når den udføres som foreskrevet. Du kan også tage en urinprøve med til lægen, som kan foretage en tilsvarende test. Brug fortrinsvis en prøve af morgenurinen, og vær omhyggelig med, at flasken er fuldstændig ren.
Moderne graviditetstests bygger på følgende: Når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderens slimhinde, udvikles samtidig anlægget til moderkagen. Denne producerer visse hormoner, som går ud i blodet og derfra (via nyrene) til urinen. Når urinprøven tilsættes antistoffer mod disse hormoner, sker der en reaktion, som viser, at kvinden er gravid.
Reaktionen på en graviditetstest kan blive positiv allerede 8-10 dage efter, at menstruationen er udeblevet. Imidlertid kan kvinder med lange perioder mellem hver menstruation behøve at vente noget længere, før graviditeten kan konstateres ved hjælp af en urinprøve. Sommetider kan en graviditetstest vise en negativ reaktion, selv om der rent faktisk foreligger en graviditet. Hvis du får en negativ reaktion men stadig tror du er gravid, bør en ny urinprøve undersøges.
Specifikke graviditetstests kan også udføres i en blodprøve. Ved hjælp af disse tests kan man på et meget tidligt tidspunkt (allerede før menstruationen er udeblevet) fastslå, om du er gravid.
Ved en gynækologisk undersøgelse kan lægen blandt andet se, om slimhinden i skeden er forandret på en karakteristisk måde og mærke, om livmoderen er forstørret. For kvinder som ikke tidligere har født børn, kan lægen med denne undersøgelse imidlertid næppe konstatere graviditeten før i slutningen af anden eller i begyndelsen af tredje måned. Hos kvinder der tidligere har født børn, kan lægen konstatere graviditeten noget tidligere.
Blodprocent
På fagsprog kaldes denne prøve Hb, fordi man måler mængden af farvestoffet hæmoglobin i blodet. En lav blodprocent er det samme som lav Hb og skyldes som regel jernmangel.
Normalt er der et vist fald i blodprocenten under en graviditet, uden at det nødvendigvis betyder jernmangel. Der sker en fortynding af blodet. Fosteret behøver meget jern, og dette stigende jernbehov har moderen svært ved at dække gennem kosten. Derfor kan det være nødvendigt med et tilskud af jern i form af piller.
Men sørg for at få så jernrig mad som muligt før fødslen. Blodprøver som tages i forbindelse med kontrolbesøget hos lægen viser, om du har behov for mere jern, end det du får gennem kosten.
Urinprøve
Sukker i urinen kan være et tegn på sukkersyge, men den mest almindelige årsag er, at nyrene under graviditeten slipper sukker gennem lettere end normalt. Det er helt ufarligt. Hvad årsagen til sukker i urinen er, påvises ved en undersøgelse af moderens blodsukkerindhold.
Bakterier i urinen er heller ikke usædvanligt under graviditeten. Æggehvide i urinen kan skyldes en urinvejsinfektion eller, i graviditetens sidste halvdel, såkaldt svangerskabsforgiftning (eklampsi).
Blodtryk
Et højt blodtryk i sidste del af graviditeten kan også være tegn på eklampsi.
Vægt
Den gennemsnitlige vægtøgning under graviditeten er ca. 12,5 kilo, men der er store variationer, og det er vanskeligt at sige nøjagtigt, hvad der er den rigtige vægtøgning for dig. Det er ligeledes vigtig at kontrollere vægten og passe på, at vægtøgningen ikke er for stor - i de sidste måneder ikke mere end et halvt kilo om ugen.
Større vægtøgning kan for nogle kvinder være normalt, men det er som regel et tegn på, at moderen binder for meget væske i kroppen. Hendes hænder, fødder og ansigt hæver. I nogle tilfælde kan kraftig vægtøgning være tegn på svangerskabsforgiftning (eklampsi).
Blodtypebestemmelse, immunisering og antistofmåling
De fleste mennesker har en Rh-faktor på de røde blodlegemer og kaldes da Rh-positive (Rhesus+). De som mangler denne faktor, kaldes Rh-negative (Rhesus÷). Hvis en Rh-negativ kvinde skal have barn med en Rh-positiv mand, kan fosteret arve faderens blodtype og blive Rh-positiv.
Under graviditeten og fødslen kan fosterets blodlegemer gå over i moderens blod og der danne antistoffer - hun bliver "immuniseret". Selv har hun ingen ubehag ved dette, og under første graviditet er der heller ingen fare for fosteret.
Men ved senere graviditeter stimuleres moderens immunforsvar igen af fosterets blodlegemer, og moderen kan nu danne antistoffer, hvis fosteret er Rh-positiv. I så fald skades fosterets blodlegemer, fordi disse antistoffer passerer fra mor til barn.
En Rh-negativ mors blod undersøges derfor under graviditeten for at se, om der er dannet Rh-antistoffer. Hvis det viser sig, at hun er immuniseret, kan man før fødslen afgøre sygdomsgraden ved at måle mængden af antistoffer i moderens blod og undersøge fosterets vækst og udvikling ved hjælp af ultralyd.
Fosterets blodprocent kan også måles. På denne måde kan man afgøre, om fødslen bør sættes i gang før tiden for at ødelæggelsen af fosterets blodlegemer ikke skal blive for stor.
Til trods for, at 15% af alle gravide kvinder er Rhesus negative, er det i dag sjældent, at fosteret påføres nogen alvorlig sygdom af denne grund.
Næsten altid viser sygdommen sig at være godartet første gang den forekommer. Hvis en Rhesus negativ kvinde føder et Rhesus positivt barn, bliver hun "vaccineret" således, at hun ikke danner antistoffer mod barnets blodlegemer efter fødselen.
Hun vil da i næste graviditet (når det gælder Rhesusimmunisering) være som en førstegangsfødende. Dette er årsagen til, at det i Danmark i dag er meget sjældent, at børn bliver syge på grund af, at moderen er Rhesus negativ.
Men det er lige så vigtigt, at mor og barns Rhesusgruppe bestemmes således, at moderen får en vaccine, hvis hun behøver det. Ved hjælp af blodudskiftning har vi i dag meget gode muligheder for at hindre skader af barnet, selv med alvorlige tilfælde af Rhesusimmunisering.
En blodudskiftning er absolut ikke så dramatisk, som det kan lyde. Det sker ved, at man tapper små mængder af barnets blod samtidig med, at man hele tiden erstatter det med nyt blod. Der er sjælden komplikationer forbundet med dette.
På grund af immuniseringen vil barnets gulsot blive noget stærkere end normalt. Hvis det ikke er nødvendigt at foretage en blodudskiftning, vil det meget ofte være nødvendigt med lysbehandling for at dæmpe gulsoten. Hvis undersøgelser af blodprocenten hos barnet før fødslen viser, at den er meget lav, kan barnet få en blodtransfusion, mens det endnu er i livmoderen.
Blodprøver
Den såkaldte Wassermannreaktion viser, om den vordende mor har eller har haft syfilis. Det er en rutineprøve, som foretages på alle gravide. Takket være denne obligatoriske prøve er det uhyre sjældent, at børn lider af medfødt syfilis.
Det tages også en blodprøve for at se, om du har haft røde hunde. Hvis ikke, skal du vaccineres efter fødslen. I dag bliver gravide også tilbudt en HIV-test. Nogle foretager også en prøve med henblik på hepatitis B og C virus og toxoplasmose.
Gynækologisk undersøgelse
Når alle disse prøver er overstået, foretager lægen en gynækologisk
undersøgelse. Han undersøger først skeden og livmoderen. Det er normalt, at udsondringen fra kirtlerne i skeden og livmoderhalsen øges under graviditeten. Misfarvet eller ildelugtende udflod eller irritation og kløe i skedeåbningen er oftest et tegn på skedekatar, som let kan behandles.
Lægen tager også en celleprøve (den såkaldte kræftprøve) fra livmoderen, og måske også en prøve for at kontrollere, at der ikke forekommer gonorré. Derefter undersøger han, om størrelsen på livmoderen stemmer med graviditetens længde. Han kontrollerer også, at formen og konsistensen er normal. Desuden undersøger han, om der findes svulster eller andre sygelige forandringer i underlivet.
Hvornår skal du føde?
Ved det første besøg hos lægen får du angivet din "termin", som er et beregnet tidspunkt for fødslen. Hvis du har en normal 28 dages periode mellem menstruationerne, beregnes fødselsterminen således:
Fødselstermin = sidste menstruations første dag + syv dage ÷ 3 måneder. Du får da en anslået dato for fødslen, men der er stor variation. Over 80% af alle kvinder føder indenfor tidsrummet 14 dage før eller efter den beregnede dato.
Hvis du ved nøjagtigt hvornår du blev gravid, kan du beregne terminen ved at tælle 266 dage frem. Er din menstruation uregelmæssig, vil det være nødvendigt at få foretaget en ultralydundersøgelse for at fastslå fødselsterminen.
Før du går hjemmefra, er det en god idé at notere alle de spørgsmål, som du vil stille lægen angående graviditet og fødsel. Din læge vil give dig besked om tidspunktet for næste undersøgelse.
Relaterede artikler
© 1999-2025