Barnegråd udløser reflekser hos de fleste af os. Omsorg for de små har i menneskeslægten såvel som hos dyrene spillet en vigtig rolle for overlevelsen.
Fødestillinger
At ligge ned og føde, som vi gør i den vestlige verden, er en helt unaturlig stilling. Så snart barnet er født, bliver det fjernet fra moderen og suget og undersøgt i alle ender og kanter. Imens bliver barnet berøvet den vante kontakt med moderen. Det skriger i panik og fægter vildt med armene. Det er en meget voldsom oplevelse at blive født, og det eneste barnet kender udenfor livmoderen er moderens hjertelyd. Derfor falder barnet til ro, når det endelig er færdig med at blive vendt og drejet og checket og får lov at ligge på moderens mave.
Det er meget mere naturligt at stå op og føde eller sidde på hug og tage tyngdekraften til hjælp. Denne stilling bruges af naturfolk verden over. Og det gør også fødslen meget lettere. Barnet tages ikke væk fra moderen, men holdes i direkte kontakt med moderens krop - igen for at skabe en så rolig og afslappet atmosfære som muligt. Født naturligt på denne måde skriger babyen ikke panisk, men ligger stille og roligt på moderens hud. Det følelsesmæssige bånd mellem mor og barn er allerede ved at blive etableret, inden navlestrengen er skåret over. Barnet føler sig trygt og virker afslappet og veltilpas, og det begynder med det samme at foretage små strække- og sparkebevægelser. For nogle mødre er denne type hjemmefødsel ideel, mens andre føler sig mere trygge på et hospital med alle de moderne hjælpemidler til rådighed. Den bedste fremgangsmåde for dig, er den du føler dig tryggest ved.
Nyfødte kan svømme
Nyfødte børn elsker at udforske den spændende verden, de nu befinder sig i. Hvis bare moderens beskyttende skikkelse er i nærheden, vil de meget gerne svømme i varmt vand. De har ikke spor imod at få hovedet under vand, de stikker bare tungen ud, for ikke at sluge vand. De basker med deres små korte arme og ben og bevæger sig faktisk fremad. De har øjnene åbne og stirrer intenst på de mærkelige syn foran dem. Da denne svømmeevne blev opdaget i 1930’erne, blev den bortforklaret som en automatisk tilbagevenden til livmoderen. Men barnet undertrykker aktivt sit åndedræt, når det har hovedet under vand. Det kunne det ikke i livmoderen, for da fungerede lungerne ikke endnu. Spædbarnet har også en bedre koordination i vandet end oppe på det tørre i denne alder. Så menneskebørn kan altså svømme, før de kan kravle. Denne automatiske svømmeevne varer i flere måneder efter fødslen, så begynder den at tage af og erstattes siden af tillært svømning. Svømning er imidlertid ikke den eneste overraskende evne hos nyfødte.
Aber efter
Takket være efterforskningen udført af en psykolog fra Kreta ved vi nu, at en baby er i stand til at efterligne andres adfærd bare et kvarter efter, at den er født. Når vi gør en speciel bevægelse eller grimasse, kigger babyen nøje efter og efterligner det så. Hvis man laver en bestemt bevægelse med hånden, gør babyen det samme et øjeblik efter. Prøv gentagne gange at stikke din tunge langsomt frem lige foran babyens ansigt. Babyen vil betragte dig, registrere hvad du gør, og efter en pause – så den nyligt aktiverede hjerne kan fatte det hele – gør barnet det samme. Før dette blev dokumenteret, afviste mange eksperter, at en sådan reaktionsevne var mulig hos en nyfødt.
Kontakten mellem mor og barn
Alle nyfødte er lysvågne den første time efter fødslen. Derefter falder de i en dyb søvn. Det er i denne første time, babyen normalt får øjenkontakt med sin mor – et afgørende øjeblik for udviklingen af båndet mellem mor og barn. For både mor og barn er amning mere end blot mælkeforsyning. Det er også en intim stund. Der er tæt øjenkontakt, og barnets syn er indstillet til at fokusere på moderens ansigt i denne afstand. Efter kun 24 timers nærkontakt efter fødslen kan den nyfødte baby kende sin mor alene på hendes duft. Moderen lærer også ubevidst sit eget barns duft at kende.
På det gammeldags hospital, hvor stramme regler kræver, at børn får mad til faste tider og med minimal kropskontakt, må mødrene udsætte disse intime øjeblikke, til de kan tage deres baby med hjem. Heldigvis er babyer og mødre udholdende, og båndet mellem dem overlever sikkert denne strenge disciplin. Men ingen kender de følelsesmæssige skader ved disse unaturlige begrænsninger. En af de store fordele ved personlig frihed er muligheden for at amme frit og ikke efter et stramt skema. Kvindens bryst og barnets mave er indstillet til amning efter behov, og begge lider, hvis man pålægger dem et strengt tidsskema. Hvis naturen får lov at gå sin gang, vil mælkeproduktionen efterhånden blive reguleret af barnet. I disse intime stunder sker der langt mere end bare amning. Følsomheden i brystvorterne gør, at der opstår et dybt sensuelt behag ved denne aktivitet. Der skabes en binding, som danner grundlag for mange års intens kærlighed.
Transport af babyen
De fleste begynder ved det første barns ankomst at spekulere over begreber som forældreomsorg og menneskets livscyklus. Ingen art på jorden har så stor forældrefølelse som mennesket. Børnene repræsenterer vores udødelighed, og vi elsker dem. Der er dog store ligheder mellem chimpanseunger og babyer, men også store forskelle. En af dem er, at menneskebarnet ikke selv kan holde sig fast til sin mor, som chimpanseungen kan. I naturen kan chimpansemødrene gå, løbe og klatre uden at bekymre sig særligt om afkommets sikkerhed. Menneskeforældre må udvikle alle mulige mærkelige indretninger for at sikre, at deres børn bliver trygt transporteret. Over hele verden laver man bære-anordninger til småbørn. Nogle har babyerne med sig fastspændt på ryggen i et tørklæde, en pose, en sele, en taske, en rygsæk-lignende holder med stålskelet, eller lavet af træ, bambus, fletværk – eller hvilket som helst materiale, man har adgang til.
Vugning
En anden menneskelig specialitet er, at vi vugger vore babyer frem og tilbage for at berolige dem, og det gøres af alle folkeslag over hele verden på samme måde. Hvis et spædbarn er utilfreds, begynder det at græde. Moderen reagerer instinktivt ved at vugge det frem og tilbage - en intuitiv reaktion udført i rytme med hjertets slag – i alle kulturer. Hvis et barn ikke holdes ind til moderens krop, når hun går rundt, savner det de bevægelser, det kendte inde i livmoderen. Det udløser gråd, som så kan dæmpes ved vuggende bevægelser. Hjerterytmen i vugningen tyder på, at de rytmiske lyde fosteret hører i livmoderen har en varig virkning. På hospitalerne er der sommetider for mange spædbørn og for lidt personale til, at alle kan blive omfavnet og vugget. Derfor har man udviklet en mekanisk vugge, der vugger med præcis den rigtige bevægelse. De svingende bevægelser efterligner bevægelserne hos en gravid kvinde. Når man lægger et grædende barn i en sådan vugge, beroliger det hurtigt barnet, der bliver dysset i søvn. Som ved almindelig vugning er det mest effektive ved den mekaniske vugge en rytme, der svarer til hjertets slag, omkring 72 i minuttet. Det giver ro og tryghed.
Babyface
Hvad er det, der gør babyer så indtagende? Undersøgelser har vist, at vi voksne har en medfødt reaktion på de basale træk i et babyansigt, og at vores beskyttertrang vækkes af store øjne, hvælvet pande, lille næse, blød kæbelinie, buttede kinder og fremfor alt det flade ansigt. Når det unge ansigt modnes, forsvinder disse typiske babytræk, efterhånden som tiden for personlig uafhængighed nærmer sig. I tegneseriernes verden udnytter tegnerne også babytrækkene, fordi babyansigtet signalerer så stærkt til voksne mennesker, at vi ikke kan lade være med at reagere på dem. Vi kender det også fra vores kæledyr. Pekingesere og andre små skødehunde er i århundrder blevet fremavlet til at ligne spædbørn. Ansigtet er blevet fladere, øjnene større, kroppen mere buttet og pelsen blødere, så folk får den perfekte babyerstatning, hvis de skulle mangle et menneskebarn. Disse småhunde vejer det samme som spædbørn og bæres ligesådan. Samspillet mellem ejerne og disse dyr minder om det mellem mor og barn, og intensiteten af kærligheden er den samme. Og når ejerne taler til deres hunde, er det høje stemmeleje det samme, som når vi taler til vores babyer.
Forhøjet stemmeleje
Observationer af spædbørn har vist, at de i én henseende er sexistiske. Fra fødslen foretrækker de en høj kvindestemme fremfor en dyb mandsstemme. Mange fædre kæmper instinktivt imod det ved at bruge et for dem unaturligt højt stemmeleje, når de snakker med deres spædbørn. Forældre har en stærk trang til at sludre med de små. På babystadiet eksperimenterer børn verden over med de samme lyde. Disse tidlige lyde udvikles i løbet af et par år til tale, og det er kendetegnende for vor art – uanset hvilket sprog vi lærer at tale. At lære et sprog er kun én af de sociale færdigheder, vi må lære at mestre.
Samarbejde
Mens vi er små, lader vore forældre os ofte få vores vilje, men når vi møder børn på vores egen alder, skifter billedet. Alle børn vil have deres vilje, og hvis der er et stykke legetøj, som ikke kan deles, kan der blive ballade. Rivaliseren er ældre end samarbejde i vor udviklingshistorie. Og det viser sig hurtigt på legepladsen. Taberen i skænderiet henter måske trøst i en kort tilbagevenden til spædbarnets adfærd, og sutter på sin tommelfinger, eller putter sig hos sin mor. For at skabe orden, når børn leger sammen, indfører de voksne regler, som børnene skal lære at overholde, for ikke at legen ustandselig skal ende i kaos. Man skal passe på, at der ikke er et barn, der bliver udelukket fra legen, for selv om det ikke ser ud af noget for os, er det et øjebliks akut afvisning for barnet og måske svært at bære. Mennesket er et socialt dyr, og den værste straf er isolation – endnu en af de svære ting, man skal lære i barndommen. Overladt til sig selv begynder de lidt større børn at eksperimentere med deres krop og dens muligheder for balance og rytme. Efterhånden kommer trangen til samarbejde ind i billedet. Børnene finder selv ud af at organisere deres leg. Børn hjælper spontant hinanden, hvilket er sjældent hos andre arters unger, men påfaldende udbredt på dette stadium af menneskets udvikling.
Indlæring
Når babyen har lært de basale færdigheder, er der en ny proces, det lille barn skal igennem – systematisk indlæring. Hos mennesker er den seksuelle modning forsinket 10 år i forhold til dyrenes, mens vi fylder vore komplekse hjerner med en masse informationer ved hjælp af en bemærkelsesværdig masse forskellige teknikker.
Barnets overgange
Vores barndom afbrydes af og til af særlige begivenheder, som f.eks. fødselsdage. Der er mange traditioner og ritualer, der skal gennemleves og læres. Lige fra den første fødselsdag præsenteres babyen for en lagkage med et lys i, og vi viser barnet, hvordan lyset skal pustes ud. Dette ritual skal bevise vores vitalitet og vores kontrol over flammerne, der er et symbol på naturkræfterne.
Når fugleunger bliver voksne, skiftes deres fjerdragt ud. Menneskebørn skifter ikke ham, men der sker alligevel forandringer med vores kroppe. Drengenes skuldre bliver bredere, og pigernes hofter bliver bredere.
I tillæg til de biologiske forandringer, har forskellige kulturer verden over føjet særlige ritualer til det at skifte fra et niveau til et andet. Der er overgangen fra spædbørn til småbørn, videre til større børn, til teenagere og til voksen. Disse ritualer er mange steder i verden forbundet med trapper, man skal gå op ad for at komme op på et højere niveau i ens livscyklus.
Det vigtigste ved disse ceremonier er, at børnene skal klare dem selv. Forældrene holder sig i baggrunden. Hvert trin opad stigen fjerner barnet lidt fra forældrene, og gør dem mere og mere til en del af samfundet. De skal i højere grad klare sig selv.
De fleste overgangsritualer er fællesceremonier (som f.eks. konfirmationen), men nogle af dem er mere private og personlige - som f.eks. at man selv skal puste sine fødselsdagslys ud. Disse "optagelsesritualer" foregår på mange forskellige måder. Hvert samfund har sine egne regler og procedurer. Hvordan tingene foregår er ikke så vigtigt, men de skal være der for at give os en fælles opfattelse af status.
Det er oprindeligt stammeoptagelser, hvor det ensrettede for et øjeblik træder i stedet for den private individualitet. F.eks. hvis et barn optages i en klub og skal aflægge et løfte for at blive medlem. Særlige hilsner, emblemer, mærker og regalier er alle med til at give begivenheden social betydning. Alle disse ritualer symboliserer små skridt væk fra barndommen og hen imod voksenlivet.
På det mere personlige plan er der også hele tiden små overgangsritualer, som når barnet smider sutten ud, eller når den store pige får sin første BH. Ved pubertetens indtræden gennemgår kroppen forandringer, som uundgåeligt og automatisk ændrer den sociale status. Drengens første barbering kan virke uvæsentlig for andre, men ikke for ham. For ham er det et tegn på biologisk modning og langt vigtigere end samfundets mere kunstige ritualer.
Iveren efter at komme videre gør, at børnene ofte er for tidligt ude. Det lille barn har ikke behov for en 2-hjulet cykel, før han er vokset fra den 3-hjulede, men det tager han sig ikke af i jagten på større uafhængighed, og han ønsker sig den alligevel.
Børnene og samfundet
Alle samfund er klar over, at næste generation ønsker at ændre tingene alene på grund af den kreativitet, der er kendetegnende for vores art. De ældre tolererer visse ændringer, men ikke så mange, at de ødelægger den gamle orden. Gang på gang pålægger de de unge ceremoniel konformitet. Med musik og dramatisk iscenesatte ritualer forsøger de at forlene den gamle orden med en æstetik, der bekræfter dens vægt. Nogle af børnene vil gøre oprør, men endnu flere vil blive tilstrækkeligt påvirket til at ønske at bevare status quo.
17-11-1999
|
|
|
 |
 GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
|
© 1999-2025