Barnløse danske par tager i stigende grad til udlandet for, at kvinden kan få æg fra en anden kvinde.
I modsætning til sæddonation, hvor reglerne er frie, tillader den danske lovgivning nemlig kun kvinder, der selv er i behandling for barnløshed, at donere æg.
Det betyder, at der kun er omkring 150 ægdonationer om året i Danmark. Det er alt for få, og de er ofte ikke af den bedste kvalitet.
De restriktive danske regler betyder, at barnløse par rejser til England, Spanien og Finland, hvor reglerne er mere lempelige.
På klinikken Institut de Fertilitad i den spanske by Valencia, er der ifølge overlæge Hans Krog fra Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus mere end 60 procents chance for graviditet ved oplægning af to æg.
De gode resultater hænger ifølge Hans Krog blandt andet sammen med, at den spanske klinik har langt bedre æg at arbejde med, end man har i Danmark, fordi den spanske lovgivning tillader ægdonation fra alle kvinder.
Derudover arbejder klinikken med en metode, hvor de udtagne æg dyrkes i reagensglas i 5 døgn i stedet for som normalt mellem 2 og 3 døgn. Samtidig ligger æggene i et stykke af den modtagende kvindes slimhinde.
Mange danske speciallæger både fra private klinikker og fra de offentlige hospitaler er stærkt kritiske over for den danske lovgivning som betegnes som »tåbelig«.
Da ubefrugtede æg ikke kan nedfryses, fordi det ødelægger kromosomerne, skal de befrugtes med sæd med det samme. Det vil med andre ord sige, at de par, der selv bliver behandlet for barnløshed, skal tage stilling til, om de vil donere nogle af deres æg væk, før de ved, om de selv får brug for resten af æggene.
Langt de fleste par vælger at få de overskydende befrugtede æg frosset ned. Enten for at få endnu en chance, hvis den første befrugtning mislykkes eller for at få et barn mere senere.
De resterende æg bliver destrueret efter 2 år. Ifølge den danske lovgivning er det nemlig heller ikke lovligt at donere befrugtede æg væk.
Reglerne for ægdonation stammer tilbage fra 1997, hvor "Lov om kunstig befrugtning" blev vedtaget i Folketinget. Ifølge loven skal den, der donerer ægget, selv være i behandling for barnløshed. Personen skal samtidig være anonym for modtageren.
Speciallægerne opfordrer nu Folketinget til at ændre lovgivningen og gøre det muligt for alle kvinder at donere æg. Ifølge lægerne er der ikke risiko for kræft ved hormonbehandlingen, som der var frygt for tilbage i 1990'erne.
Samtidig behøver en fri ægdonation ikke gå ud over anonymiteten. Lægerne peger på den "krydsanonymitetsmodel", der bruges i Frankrig. Her kan et par, der selv har fundet en kvinde, som er villig til at donere æg, møde op på en fertilitetsklinik sammen med kvinden. Men parret modtager ikke kvindens æg. De modtager æg fra en anden frivillig donorkvinde, og på den måde undgår man senere tvister om "moderskab" til barnet.
Kilde: Berlingske Tidende
12-07-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2019