Forskere åbner for debat om ægsortering Familier med visse alvorlige arvelige sygdomme bør have mulighed for at frasortere syge æg ved kunstig befrugtning.
2991
Familier med visse alvorlige arvelige sygdomme bør have mulighed for at frasortere syge æg ved kunstig befrugtning. Det konkluderer en gruppe forskere i en ny rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologiudvikling (MTV) i Sundhedsstyrelsen.
I øjeblikket er ægsortering kun tilladt i Danmark i forbindelse med videnskabelige projekter på Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Alternativet for familier, der ikke ønsker at få børn med en alvorlig arvelig sygdom, er at få foretaget en fostervandsprøve med efterfølgende risiko for abort. Men en del fravælger metoden for at undgå risikoen.
"Det betyder, at der bliver født børn med eksempelvis cystisk fibrose eller en blødersygdom, og de koster samfundet en vældig masse penge i medicin. Derfor bør præimplantationsdiagnostik (ægsortering, red.) være en mulighed for par med risiko for alvorlige arvelige sygdomme", siger overlæge Hans Jakob Ingerslev fra fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus.
Ægsortering har været tilladt i forskningsregi siden 1997. Men tilladelsen udløber i 2004, og derfor er det nødvendigt, at politikerne tager stilling til, om metoden skal indføres som et permanent tilbud, mener Hans Jakob Ingerslev.
Speciallæge Sven Asger Sørensen, som er medlem af Det Etiske Råd, fraråder at indføre metoden: "Hvorfor sætte hele det apparat i gang? Det handler jo om kvinder, som sagtens kan blive gravide, men som alligevel bliver sprøjtet med hormoner for at blive kunstigt befrugtet. Men herved risikerer kvinderne at skulle igennem mange behandlinger, før de bliver gravide. Det er en kolossal psykisk belastning", siger Sven Asger Sørensen, der til efteråret skal diskutere spørgsmålet med de øvrige medlemmer af Etisk Råd.
Relaterede artikler
© 1999-2019