Jordemødre overser alkoholproblem Man behøver ikke være alkoholiker for at drikke for meget i graviditeten. Selv moderate mængder alkohol kan skade fosteret, viser ny undersøgelse.
2573
Man behøver ikke være alkoholiker for at drikke for meget i graviditeten. Selv moderate mængder alkohol kan skade fosteret, viser ny undersøgelse, der understøtter Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.
Alligevel undlader jordemødre ofte at tage kvindens alkoholforbrug op ved graviditetsundersøgelserne, viser en evaluering af Sundhedsstyrelsens pjece "Graviditet og alkohol".
I år 2000 blev der i Østjylland gennemført en evaluering af pjecen. En jordemoder med over 30 års erfaring fortalte under et interview i forbindelse med evalueringen, at hun aldrig var stødt på en gravid med et alkoholproblem. Selvom der er enkelte af hendes kolleger i undersøgelsen, der kan komme i tanker om sådanne tilfælde, så passer det på det generelle billede, som jordemødrene tegner: Gravide kvinder i Danmark drikker enten slet ikke eller så lidt, at det ikke er noget problem.
Det gennemsnitlige forbrug af alkohol i Danmark er blandt de højeste i Europa. Godt 70-80% af gravide danske kvinder drikker alkohol under graviditeten, og ca. 1% drikker mere end 7 genstande ugentligt. Mere end 25% har mindst én gang drukket 5 eller flere genstande ved en enkelt lejlighed siden undfangelsen. Det er derfor overraskende, hvis jordemødre næsten aldrig møder alkoholproblemer hos gravide.
Det gælder for jordemoderpraksis som for lægepraksis, at den enkelte konsultation er præget af begrænset tid, og der er en lang række af emner, som skal dækkes og prioriteres tidsmæssigt. Det er derfor ikke så underligt, at gravides alkoholforbrug ikke gøres til genstand for grundige samtaler, medmindre der er en begrundet antagelse om, at der er "et problem".
Imidlertid er det tilsyneladende uklart for mange jordemødre og læger, hvordan man skal definere et alkoholproblem under graviditeten, og hvordan man i praksis i givet fald skal kunne identificere kvinder, der drikker for meget under graviditeten.
Flere jordemødre sammenlignede i undersøgelsen den måde, de taler med de gravide om alkohol og om rygning: "Man spørger dem jo, ryger du, og hvis hun siger ja, så spørger man om, hvor mange cigaretter. Spørger man til alkohol, så siger de alle sammen nej. Højest et enkelt glas til en fest. Det er det vi hører, men det er jo ikke noget, man kan kontrollere, og jeg tror, at måske så taler de ikke altid lige sandt om det der med, hvor meget de drikker".
En anden jordemoder beskriver rygning som et emne, det er langt nemmere at diskutere, både fordi det ikke er så stigmatiseret som alkoholmisbrug, og fordi rygning har en øget bevågenhed, som indebærer tilbud om hjælp.
"Lige for tiden er det rygning, vi fokuserer på, og det synes jeg, vi bruger enormt meget tid på, og det har da måske haft en effekt. Så det kunne da godt være, at det ville kunne have en effekt med fokus på alkohol. Men rygning er ligesom mere legalt. Rygning er nemmere at komme omkring, fordi der ikke ligger så megen anklage i det. Det er noget, man fra samfundets side har meget opmærksomhed omkring, hvor man kan få al mulig hjælp, hvis man er interesseret".
Der er med andre ord en enkelhed forbundet med rygning, som ikke gælder for alkohol. Selv hvis man har et lille tobaksforbrug, bliver man defineret som ryger, og det bliver behandlet som et potentielt problem i den forstand, at man tilbydes hjælp til at holde op med at ryge, hvis man er interesseret. Et begrænset alkoholforbrug defineres derimod ikke som et problem.
Sundhedsstyrelsens pjece "Graviditet og alkohol" er et brud med den tidligere holdning, at gravide slet ikke må drikke alkohol. Den ny pjeces budskab sammenfattes i tre råd:
• Undgå så vidt muligt alkohol i graviditeten.
• Hvis du drikker alkohol, så drik aldrig mere end 1 genstand i døgnet.
• Drik ikke alkohol hver dag.
Disse råd er i overensstemmelse med den eksisterende videnskabelige viden på området. Et lavt ugentligt forbrug af alkohol ser nemlig ikke ud til at være skadeligt for fosteret.
Stort set alle deltagerne i undersøgelsen - jordemødre, praktiserende læger og gravide - mente, at det at have et alkoholproblem i graviditeten (dvs. et forbrug, der er potentielt skadeligt for barnet) er det samme som at være alkoholiker.
Evalueringen viser, at de fleste tolkede pjecens råd som svarende til maksimalt 1-2 genstande om ugen, og kun én i løbet af et døgn, men en mere liberal tolkning kan indebære et forbrug på maksimalt 6 genstande om ugen, fordelt over 6 af ugens dage.
Den fortolkning åbner imidlertid for en gråzone af kvinder, der drikker op til de 14 eller flere genstande om ugen, og sandsynligvis endnu højere op til forbruget hos en synligt alkoholiseret person.
Hos egentlige alkoholikere kan en pjece imidlertid ikke forventes at have nogen effekt. Det samme gælder i kategorien af gravide, der har et minimalt ugentligt eller månedligt eller slet intet forbrug. Det er netop i gråzonen med cirka 7-14 genstande om ugen, at pjecen potentielt kunne have en effekt i forhold til at nedsætte et forbrug.
En af de gravide kvinder, som deltog i undersøgelsen, kunne ses som værende i denne målgruppe. Hun var en 35-årig kvinde, som arbejdede på kontor, og som ventede sit andet barn. Blandt de deltagende kvinder var hun den, der angav at have det højeste alkoholforbrug. Mens hun mente, at 1-2 glas vin per dag og en flaske hen over weekenden var et almindeligt forbrug uden for graviditeten, drak hun selv et glas hver dag under graviditeten. Hun mente, at der skulle 3-4 glas om dagen til, før det var skadeligt for fosteret.
Kvinden havde ikke diskuteret alkohol med sin jordemoder eller sin læge og byggede sin opfattelse på "almindelig sund fornuft". Hun var en af de få, der fandt pjecen unødigt repetitiv og moraliserende og syntes ikke, at hun havde lært noget af den, som hun ikke vidste i forvejen. Hun sagde, at hun ikke ville have taget pjecen på eget initiativ, fordi hun ikke følte, hun havde behov for den, men syntes at den henvendte sig til folk med "et alvorligt alkoholproblem".
Relaterede artikler
© 1999-2025