Enorme prisforskelle på pasning af børn Landets mest sparsommelige kommune kan passe tre børn for den samme pris, som andre kommuner bruger på at passe et enkelt barn.
2638
Den mest sparsommelige kommune i Danmark mht. børnepasning er Ryslinge Kommune, hvor et barn passes for 16.718 kroner om året, mens Frederiksberg Kommune topper med en årlig udgift på 55.016 kroner pr. barn mellem 0 og 10 år.
Årsagerne til de dyre børn på Frederiksberg er mange. Fast ejendom på Frederiksberg koster langt mere end i provinsen - både at opføre og i ejendomsskatter. Samtidig er kommunen velsignet med langt flere spædbørn end Ryslinge. Antallet af både drenge og piger mellem 0 og 3 år er siden 1993 øget med godt en tredjedel.
"Vi har mange børn i vuggestuealderen, og de er jo dyrere og mere personalekrævende at passe, end de ældre børn", siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V).
"Vi har ikke haft efterspørgsel på vuggestuer hidtil", siger borgmester Gunnar Landtved (V), hvis kommune siden 1993 har oplevet et fald på godt 3 procent i antallet af børn mellem 0 og 10 år.
Hvert år fødes der 60-80 børn i Ryslinge Kommune, og de mindste Ryslinge-borgere bliver sat i dagpleje, hvor en dagplejemor kan tage sig af 4 børn. I Frederiksberg kommune må en dagplejemor, der bor i etagebyggeri, kun passe 2 børn.
Forskellene i vilkår og omkostninger får Jan E. Jørgensen til at efterlyse en udligning af udgifterne til børnepasning mellem de billige og de dyre kommuner.
"Det er betragtelige beløb, vi taler om. Det vil være rimeligt at udligne for de ekstra udgifter, vi har på især etablering af nye institutioner og vores pasningsgaranti", siger Jan E. Jørgensen.
Og Ryslinge-borgmesteren er indstillet på at spytte i kassen til Frederiksbergs børn. "Jeg kunne godt forestille mig, at der burde kompenseres", lyder det fra Gunnar Landtved.
Han peger på, at den sydfynske kommune har "væsentlig nemmere ved at lave nogle billigere tiltag", end man har i større byer.
Samtidig har Ryslinge natur omkring sig, så institutionerne kan have større udendørsarealer end de fleste storbyinstitutioner.
BUPL's formand Bente Sorgenfrey finder det problematisk, at kommuner ikke har vuggestuer men alene benytter sig af dagplejere.
"Det er godt med et varieret tilbud. Det er et problem, hvis der ikke er noget valg", siger BUPL-formanden, som foreslår kommuner uden vuggestuer at indrette integrerede institutioner.
"Der er større muligheder for at fange problemer hos familier i opløbet, hvis børn går i vuggestue, hvor flere voksne kan fokusere på et barn", siger Bente Sorgenfrey.
Relaterede artikler
© 1999-2025