Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
En 52-årig mor ser tilbage En 52-årig mor ser tilbage

Nogle betragtninger omkring det at blive mor, set i bakspejlet af en 52-årig mor.
 4857 

Skrevet af Dina

Det er sjovt som sproget ændrer sig gennem årene. Da Jomfru Maria kom til Bethlehem ridende på et æsel for at blive skrevet i mandtal sammen med sin mand Josef, var hun frugtsommelig. Hun skulle snart blive mor til Jesusbarnet. Idag ville vi sige, at hun var gravid - eller slet og ret at hun ventede sig. For 50 år siden var man i omstændigheder, og den betegnelse har overlevet til idag, hvor man stadig taler om lykkelige omstændigheder.

Tøjet man bruger, mens man vokser, hedder omstændighedstøj, selv om mange idag siger ventetøj. Den vordende moder er vist ligeledes et udtryk det moderne menneske af idag forstår og ved hvad er - på trods af, at ingen kunne finde på at bruge det gamle ord vordende om en kommende/fremtidig mor. Man kan dog stadig finde udtrykket i sin vorden om noget, der er ved at ske (under tilblivelse). Uanset hvad man kalder den søde ventetid, er det jo netop det, der sker: Babyen er ved at blive til.

Gravid?

Da jeg blev gravid for første gang i 1965, 18 år gammel, havde jeg ingen anelse om, hvad der ventede mig. For det første anede jeg ikke, at jeg var gravid. Jeg havde ikke beskyttet mig, når jeg havde været sammen med min forlovede, og da der ikke var "sket noget" de første par måneder, tænkte jeg, at jeg nok ikke kunne få børn. Det var ikke noget, man talte om, og jeg vidste ikke meget om min egen krops funktioner. Jeg boede hjemme, og ikke engang da min mor spurgte mig, om det ikke var længe siden, jeg havde haft trusser hængende til tørre i badeværelset, faldt det mig ind, at jeg kunne være gravid. Jeg forklarede hende, at jeg havde hørt, at unge pigers menstruation kunne være uregelmæssig, uden at der var noget galt – især inden man havde fået børn. Mor insisterede dog på, at jeg gik op til vores gamle familielæge og blev undersøgt. Hun fortalte mig senere, at hun kunne se på mine øjne, at jeg var gravid. Under store protester indvilligede jeg i at gå til lægen. Jeg mente, det var spild af tid, for jeg fejlede jo ikke noget. Jeg var i 4. måned!

Anden gang jeg blev gravid, 3 år senere, havde jeg lært, at der var en simpel måde, hvorpå man selv kunne checke, om det skulle være "gået galt". Man skulle stikke en finger ind i maven lige over skambenet, og hvis det føltes hårdt derinde, kunne det være et tegn på, at livmoderen bar på et befrugtet æg. Jeg var dog i 4. måned, før det faldt mig ind at checke – og det føltes hårdt derinde. Det var før den tid, hvor man bare gik på apoteket og købte en graviditetstest. Hvis sådan noget fandtes, vidste jeg i hvert fald ikke noget om det.

Da jeg 4 år senere som 25-årig var klar til mit tredje barn, følte jeg efter flere gange om ugen, uden at kunne mærke noget hårdt. Det tog mig 3 år, inden den længe ventede og ønskede graviditet var en realitet Til gengæld var jeg helt sikker på min tilstand ganske få dage efter befrugtningen. Jeg vidste det bare! Ingen morgenkvalme, ingen utilpashed – jeg har haft det supergodt under alle tre graviditeter, men jeg følte mig gravid dennegang.

Hvilket køn?

Da det er mandens sædceller, der bestemmer barnets køn, mente man i mine unge dage, at det måtte være kromosomernes evne til at dominere, der bestemte barnets køn. Da man troede, man vidste, at y-kromosomerne, der skaber piger, var mest levedygtige, gjalt det om at sørge for, at manden var afholdende i mindst 14 dage før befrugtningen, hvis man ønskede en pige. Man mente, at der så ville være flere levende y-celler end x-celler, og derfor statistisk større chance for, at barnet blev en pige. Jeg forsøgte mig med denne taktik og lagde min bedre halvdel på is 14 dage ad gangen, da det i tredje forsøg gerne måtte blive en pige. At jeg fik en dreng til vidner om denne metodes pålidelighed.

Mange mente desuden, at man kunne bedømme barnets køn under graviditeten ud fra den måde, kvinden bar fosteret på. Det var almindelig talemåde, at en graviditet der sad foran i en spids mave var tegn på et drengebarn, mens en graviditet, hvor kvinden blev stor hele vejen rundt, tydede på en pige. Hvordan de end tydede tegnene, tog de kvindelige negerslaver i USA i forrige århundrede sjældent fejl, når de spåede om barnets køn. En kendsgerning er det i hvert fald, at min gamle mormor, der var født i slutningen af forrige århundrede, spåede om sine egne 7 børn, sine 10 børnebørn og 13 oldebørn - og i øvrigt alle andre gravide piger, der krydsede hendes vej - og jeg har aldrig oplevet, at hun tog fejl af barnets køn allerede under graviditeten. Min første og tredje graviditet sad udelukkende foran på min mave, og det kunne slet ikke ses på mig bagfra, at jeg var gravid. Den midterste derimod sad hele vejen rundt om livet på mig, og jeg fik en bagdel som en ladeport. Derfor var jeg så sikker på, at nummer to ville blive en pige, at jeg købte en rød barnevogn, inden barnet var født. Hvorfor lyttede jeg dog ikke til mormor, der stædigt påstod, at det – uanset min facon – var en dreng, jeg bar på.

De første 3 måneder

Idag ved man, at det er de første 3 måneder, der er de vigtigste i graviditeten, for der er i denne periode barnet dannes. Derfor er det vigtigt, at man passer på, hvad man indtager i den tid. I 60’erne var der mange kvinder, der fik misdannede børn, der havde deforme eller manglende lemmer, fordi mødrene havde spist hovedpinepiller indeholdende et stof, der hedder thalidomid. Man vidste ikke, at dette stof kunne misdanne ufærdige fostre.

Jeg var gravid for første gang, da den dengang kendte refrainsangerinde Birthe Wilke fødte sit thalidomidbarn, der mangelede begge hænder og havde misdannede arme. Jeg var rystende nervøs for, om også jeg ville få et misdannet barn, da jeg ikke anede, om jeg havde spist hovedpinepiller de første tre måneder. Jeg kunne ikke huske det, og jeg vidste jo ikke jeg var gravid, før efter den periode var et overstået stadium. Under mine efterfølgende graviditeter spiste jeg ikke nogen form for piller. Selv de jernpiller og vitaminpiller lægen anbefalede, nægtede jeg at spise. Tænk nu hvis de også indeholdt et stof, man ikke kendte virkningen af.

Morgenkvalme

Det er som regel også i denne første tid, mange gravide oplever den ubehagelige morgenkvalme med opkastninger. Fænomenet går for de fleste over efter de første måneder. Nogle slipper helt fri, mens andre f.eks. ikke kan klare lugten af kaffe om morgenen. Nogle kan ryge og/eller holde ud, at andre i deres nærhed gør det – andre kan slet ikke tåle røg. Jeg havde ingen problemer. Ikke én gang har jeg kastet op eller følt den mindste form for kvalme. Jeg var som skabt til at være gravid. Jeg nærmest blomstrede i den tid og var fuld af energi.

Rygning

Rygning under graviditeten er ikke godt for fosteret. Det er en kendsgerning, at rygende mødre føder mindre børn end ikke-rygere, da nikotinen i blodet åbenbart forhindrer fosteret i at optage næringen ordentligt. Det ved de fleste i dag, men jeg vidste ikke noget om det i tresserne. Jeg røg ca. 10 cigaretter om dagen under mine graviditeter. Jeg vidste godt, at fosteret indtog det samme som mig, hvorfor jeg sørgede for at spise sundt og varieret og få vitaminer, mineraler og kalk nok i de fødevarer jeg valgte. Men jeg tænkte ikke over, at nikotinen også gik i fosterets blod. Efter fødslen afholdt vi os fra at ryge i nærheden af babyen. Ingen røg i soveværelset. Det var kun af almindeligt hensyn til en lille ny – ikke fordi jeg dengang vidste, at røgen ville irritere babyens slimhinder og kunne være medvirkende årsag til allergi.

Karies

Det er almindelig ammestuesnak, at gravide kvinder får flere huller i tænderne, da fosteret "tager kalken fra moderen". Jeg rendte til tandlægen hver tredje måned under mine graviditeter, for til hverdag var det så som så med tandhygiejnen. Idag hvor vi kender betydningen af ordentlig tandpleje og bruger tandpasta med fluor, er der ikke den store fare for vores tænder under en graviditet. Selvfølgelig er slimhinderne i kroppen ændrede på grund af graviditeten, og man skal derfor sørge for at rense ordentligt rundt om tænderne, så man ikke risikerer tandkødsbetændelse - men det ved alle sikkert i dag.

Spiritus

Da alle former for stimuli påvirker babyen gennem det fælles blod, bør man afholde sig fra at indtage nogen form for stoffer og alkohol under graviditeten. Det er da klart – er det ikke? Det var det ikke for mig. Jeg var ung og festede i weekenden – også under mine graviditeter. Jeg fik jo tudet ørerne fulde med, at "graviditet var ingen sygdom", og derfor skulle man kunne overkomme de samme ting, man kunne inden graviditeten. Det tydede jeg på den måde, at jeg skulle leve et så "normalt" liv som muligt under graviditeten. Og normalt for mig var vin til maden om lørdagen og en øl eller en whisky bagefter. Hvor forfærdeligt at tænke på, at ens baby kunne være blevet født med et afhængighedsproblem. Det er da den værst tænkelige start i livet at skulle på afvænning umiddelbart efter fødslen. Jeg var meget mere opmærksom på, hvad jeg indtog, mens jeg ammede. Der var nul spiritus i min modermælk. Det vil sige, det var der nu et par gange – med fuldt overlæg. Når børnene havde kolik og skreg meget, fik man det råd fra ældre mødre at drikke en porter før amningen, "så falder han til ro". Det gjorde jeg så pligtskyldigt, selv om jeg syntes det smagte rædselsfuldt.

Hyppig vandladning

Næsten alle gravide oplever, at de må oftere på toilettet, end de er vant til. Det er en direkte følge af, at der ikke er så meget plads til urinblæren på grund af det voksende foster, hvorfor den må tømmes oftere under graviditeten. Jeg kan huske, at jeg var lige forundret efter hver fødsel over, at det lille problem forsvandt som dug for solen. Man havde jo vænnet sig til at rende i tide og utide.

Ubehag

Den eneste gene jeg havde (især i de sidste måneder af graviditeterne) var, at jeg havde smerter et bestemt sted, når jeg gik, stod, sad eller lå. Det var barnet, der trykkede på en nerve, sagde lægen, og det kunne gå over lige så pludseligt som det var opstået, hvis barnet flyttede sig. Kort efter kunne det så være et andet sted jeg havde ondt.

En anden gene var, da jeg som trediegangsfødende til sidst fik en enorm topmave, og den var så tung, at kroppen viste tydelig uvilje mod at bære den ved egen hjælp. De sener, der bærer maven, var blevet lidt slappe af de to forrige fødsler, forklarede lægen, og jeg måtte i bogstaveligste forstand bære maven med hænderne de sidste 2 uger.

Spisevaner

Mange gravide får en ubændig lyst til bestemte madvarer på de mærkeligste tider af døgnet under graviditeten. De kan vågne op midt om natten og simpelthen være nødt til at indtage appelsiner, syltede agurker, saltpastiller, nødder, lakrids eller andre ting, de måske normalt slet ikke bryder sig om. Som regel er det sure eller salte ting der kræves. Det er hørt, at man endog drikker den eddike, asierne er syltet i. For mit vedkommende var det saltpastiller første gang, peanuts anden gang – og tredje gang: Ingenting.

Da jeg første gang tog en masse kilo på, jeg ikke kom af med (jeg skulle jo spise for to, sagde man), var jeg "på slankekur" de to næste gange. Jeg tabte mig de første 3-4 måneder, hvilket jeg fik at vide, var normalt, og tog kun langsomt på resten af tiden. Det fik jeg megen ros for hos jordemoderen, for barnet var stort nok, sagde hun. Det kan nu alligevel ikke have været sundt for mine babyer, at jeg sultede mig og sprang måltider over for ikke at blive for stor. Jeg tror, at et ufødt barn har brug for næring til alle måltiderne.

Hjemmefødsel

En del piger har den opfattelse, at det er romantisk at føde hjemme i soveværelset omgivet af familien. Før man beslutter sig til hjemmefødsel, skal man overveje konsekvenserne. Kommer der den mindste smule komplikationer i forbindelse med fødslen, er det betryggende allerede at befinde sig på klinikken eller hospitalet, hvor hjælpemidlerne er til rådighed, i stedet for at skulle spilde kostbar tid på at blive transporteret hen, hvor den professionelle hjælp er til stede. De minutter køreturen tager, kan betyde forskellen mellem liv og død for både dig og dit ufødte barn.

Min første baby kunne ikke folde lungerne ud selv. Lægerne pustede hans lunger op første gang, og så trak han vejret. Han var helt blå, da jeg fik ham i armene. Hvis det var foregået hjemme, var han måske blevet kvalt.

Efter min anden fødsel ville moderkagen ikke komme ud af sig selv. Hvis det ikke havde været på klinik, ved jeg ikke, om jeg havde overlevet.

Da jeg skulle føde tredje gang, skule barnet passere arvæv, fordi jeg havde fået foretaget et keglesnit nogle år forinden. Jeg vidste ikke, om min livmoderhals kunne udvides nok til en normal fødsel, så jeg var ikke i tvivl, da jeg blev tilbudt at føde på Rigshospitalet. Jeg sagde ja tak, selv om det navn klang grimt i mine ører. Da jeg var ung, var det kun ugifte mødre, der fødte på Rigshospitalet. Det var ikke fint at have fået sine børn der. Jeg kan kun sige, at det var en utrolig positiv oplevelse, og jeg følte mig i meget kompetente hænder under hele forløbet.

Desuden var jeg lykkelig for at slippe for oprydningsarbejdet efter en hjemmefødsel. Jeg ville i hvert fald ikke have været i hopla til at klare den side af sagen lige efter en fødsel, og jeg tror næppe min mand ville have været vild med at stå med den blodige storvask.

Humør

Under graviditeten er det helt almindeligt, at man lider af humørsvingninger. Som nogle piger oplever det under menstruationen, er det heller ikke mærkeligt, at man kan opføre sig irrationelt (læs: urimeligt) under en graviditet. Der er mange tanker der skal tænkes, i de 9 måneder man venter. Nogle dage er man bare så bange for, at noget kan gå galt, mens man i andre perioder helt kan overbevise sig selv om, at alt vil forløbe på bedste måde. Der er ingen i ens nærhed, der helt kan følge med i, hvad der foregår i hovedet på en, fordi det kan ændre sig fra time til time. Jeg var i hvert fald igennem hele følelsesregisteret flere gange om ugen, og jeg var godt klar over, at min mand ikke kunne følge med. Han havde sine egne tanker, men de gik mere i retning af, om det nu var en fodboldspiller eller en racerkører, vi skulle have. Da min førstefødte var 3 år, tog min mand ham med ned på sit stamværtshus for at præsentere ham for gutterne. Det havde han glædet sig til, siden han fik at vide, jeg var gravid. Min yngste fik en to-hjulet cykel da han var 8 måneder gammel (altså ikke af mig).

Sex

Nogle kvinder mister lysten til sexlivets glæder efterhånden som maven vokser. Mange føler sig utiltrækkende og har ikke lyst til at vise maven frem. Det har naturligvis også noget at gøre med den måde ens mand betragter ens krop på. Min mand elskede min mave, mens jeg selv følte, jeg havde svært ved at bevæge mig graciøst i intime situationer med 10 kilo ekstra at jonglere med. På den anden side følte jeg hormonerne race rundt i kroppen, og vi måtte finde på nye variationer, hvor maven ikke var i vejen. (Det var nok også tiltrængt, da jeg ikke kendte til meget andet end missionærstillingen). Én ting er dog sikkert: Børnene tog ikke skade af mit sexliv under graviditeten.

Tvillinger

Før i tiden, hvor hverken scanning eller fostervandsprøve var almindeligt tilgængelige muligheder, kunne det komme bag på selv den mest forberedte, hvis der kom mere end én baby. Det var heller ikke så almindeligt som idag at få flere børn på én gang. Samtidig med teknologiens udvikling, hvor man nu er i stand til at indsætte befrugtede æg i livmoderen hos piger, der ikke kan blive gravide på almindelig vis, sker det oftere, at mere end ét af de indsatte æg sætter sig fast i livmoderens slimhinde og bliver til et foster.

I min generation sagde man, at det at få tvillinger "lå til familien" og var dermed arveligt bestemt. Det var pigens families gener der bestemte, om man kunne risikere at få tvillinger, og disse arveanlæg skulle angiveligt "springe en generation over". Hvis ens mormor havde født tvillinger, kunne man altså risikere selv at få tvillinger. Jeg vidste, at min mormor havde mistet et lille barn, og jeg var af den opfattelse, at en af mine morbrødre havde været en tvilling. Derfor ventede jeg hver gang, at der nok kom to, og jeg blev nærmest skuffet over at få at vide, at der kun var en ad gangen. Langt senere fandt jeg ud af, at min mormors døde barn ikke var en tvilling til en af mine levende morbrødre. Det var ikke noget, man snakkede om dengang, så jeg var salig i troen.

Arveanlæg

Mit første barn blev født med gulsot, som også dengang var en ret almindelig og ufarlig "sygdom" hos nyfødte. Det bevirkede imidlertid, at han var gul i huden. Da han samtidig var skaldet på issen og havde en krans af kulsort hår i nakken, der endte i en lang tot, der lignede en pisk, lignede han grangiveligt en kineser. Da hans far så ham, kunne han ikke tro, at det kunne være hans barn. Jeg kunne ikke overbevise ham om, at han altså var far til den lille kineser. I dag ligner de hinanden som to dråber vand. Mine tre drenge ligner i øvrigt ikke hinanden særlig meget i ydre, og de er også meget forskellige af sind.

Fadderskab

Før i tiden var der ingen tvivl om barnets legale far, hvis moderen var gift, når hun fødte. Ethvert barn født i ægteskabet, betragtedes som ægtemandens barn, og det fik hans navn og nationalitet. Børn født på dansk grund udenfor ægteskabet fik moderens navn og nationalitet. Helt så enkelt er det ikke mere, men tommelfingerreglen gælder stadig.

Fødselsvægt

De fleste nyfødte vejer 3-4 kilo og måler omkring en halv meter. Der er dog vide rammer for, hvad der er normalt. Man ser tit i nogle familier en tendens til, at kvinderne føder store børn (også uanset om de ryger eller ej). I mit tilfælde passer det, at jeg ikke fik store børn, men om det skyldes de 10 cigarretter om dagen jeg røg, ved jeg ikke. De vejede alle tre omkring 3000 gram og var ca. 50 cm lange.

Babytøj

Traditionelt var babytøjet i min ungdom altid i sarte pastelfarver - lyserødt til piger og lyseblåt til drenge - og ellers hvidt. Til nød kunne det gå an at købe sart gult, hvis man endnu ikke kendte barnets køn ved anskaffelsen af udstyret/gaven. Desuden skulle tøjet naturligvis være fabrikeret af felin eller bomuld, der kunne koges, for at det skulle kunne blive rigtigt rent. Man satte en ære i at have de hvideste bleer, der blev kogt i en stor gryde med rist i bunden på komfuret. De skulle skylles 3 gange i rent vand og eddikevand, så sæben kom helt ud for ikke at den skulle fremkalde allergiske reaktioner i babyens sarte hud. Inderst inde skulle undertrøjen være strikket af uld, sagde min mor. Uld er isolerende mod både varme og kulde - også hvis babyen var våd. Dengang var der kun gummibukser, der kunne forhindre, at alt sengetøjet skulle skiftes, hver gang babyen blev det. Men min mors børnebørn skulle ikke pakkes ind i gummi. Der var ikke noget der hed plastic, så jeg havde tykke vaflede gulvklude liggende i sengen i flere lag under babynumsen, så jeg ikke stod med en våd madras 6 gange om dagen - og det er kun 30 år siden! På det område er det en enorm udvikling, der er sket på bare én generation. Idag kan man klæde sin baby i alle regnbuens farver og få sutter, rangler, sko m.v. der matcher i farverne. Noget mere spændende, end det udvalg, jeg havde.

Amning

Nogle nybagte mødre vil ikke amme af så egoistiske hensyn som deres figur, nattesøvn, jobsituation m.m. Det er til stor skade for babyen, der med modermælken ikke alene får den rigtige ernæring men også naturlig immunitet overfor en række sygdomme. Det vidste min mor, så hvis jeg kunne amme, var der ingen tvivl om, at så skulle jeg amme. Det var ikke noget valg. Det er bedst for babyen.

Desuden er amningen en vigtig nærkontakt mellem mor og barn, som vanskeligt lader sig erstatte. Det er ikke naturens mening, at faderen skal op og made hver anden gang om natten, sagde min mor. Så havde Vorherre også givet mænd bryster.

De første gange man ammer, kan det føles som veer når barnet sutter, fordi livmoderen trækker sig sammen. Efter en tid føltes det som om, brystvorterne hang i laser. Jeg fik det gode råd at smøre dem ind i en salve kaldet kaldet kopattesalve, der kan købes i håndkøb på apoteket. Det lindrede lidt.

Mens man ammer skal man tænke over hvad man spiser, da babyen jo får det samme gennem mælken. Sure vindruer kan give barnet mavekneb, og alt for krydret mad kan give den lille sarte mave diarré. Jeg drak Drueta. Det var en speciel sodavand, der efter sigende skulle indeholde mælkesyre og derfor være fremmende for mælkeproduktionen. Det smagte rædselsfuldt. Men jeg drak det i spandevis. Om det var derfor, jeg producerede så meget mælk, at jeg var ved at drukne mine babyer, ved jeg ikke. I hvert fald malkede jeg overskuddet ud hver dag og afleverede det til Fuglebakkens Børnehospital (man smider da ikke modermælk ud). Da mælkeproduktionen stoppede, fordi jeg begyndte at gå på arbejdet efter 6 ugers barselsorlov, fik jeg den fyrstelige sum af 80,25 kroner fra Fuglebakken som tak for mælken.

Fødselspsykose

Heldigvis er det kun nogle få nybagte mødre, der får en veritabel psykose efter fødslen, men alle kan risikere at få en snært af følelsen. Mens man er på hospitalet er der andre til at hjælpe, hente og bringe ting, vaske tøjet og lægge det pænt på plads i skabet, lave mad og vaske op. Når man kommer hjem med sin nyfødte, skal man selv få dagligdagen til at fungere. Efter to dage hober vasketøjet sig op, og man opdager, at man har købt alt for lidt babytøj. Ens eget tøj skal også vaskes oftere. Babyen gylper, sur mælk lugter, tøjet skal vaskes med det samme, og der er flere affaldsposer end normalt. Jeg prøvede det også med større børn i huset, når jeg kom hjem med en baby. De virkede mere "besværlige" end før lillebrors ankomst, da de hurtigt opdagede, at de skulle konkurrere om ens opmærksomhed - samtidig med, at de gerne vil følge levende med i alt, hvad der skete omkring den lille ny. De ville hele tiden hjælpe med at made, bade o.s.v. og var faktisk "i vejen".

Manden har gået og glædet sig til, at "det hele er overstået" og livet kan gå videre, som det plejede inden graviditeten. Han ved endnu ikke, at det vil det aldrig komme til mere! Men han behøver lidt tid til at vænne sig til situationen, og man kan godt komme til at føle, at han ikke er til meget hjælp med alle de praktiske ting, der hober sig op. Man er så optaget af det lille under i ens arme, at man kan sidde i timevis og bare kigge på sin baby, mens den sover, smiler, spiser, laver grimasser, siger små lyde o.s.v. Tiden løber - og pludselig skulle middagsmaden have været færdig for en time siden. Første gang satte jeg mig ned og stortudede fire dage efter, jeg var kommet hjem. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle begynde og ende. Det eneste jeg orkede var at passe min baby.

Et godt råd: Lad dig ikke stresse. Tag tingene som de kommer, og løs problemerne et ad gangen, men giv dig tid til at nyde din baby - først og fremmest. Den tid hvor de er helt nyfødte er så uendelig kort, at man skal unde sig selv at nyde den i fulde drag.

Vuggen

I mange familier er der tradition for at vuggen går i arv. Hvis I ikke er enige om, at den gamle vugge skal støves af og komme til ære og værdighed igen, så lad være med at blive uvenner over det. Husk: Babyen er ligeglad. Det eneste der er vigtigt er, at vuggen skal være sikker at ligge i. Hvis der er større søskende så pas på, at vuggen ikke kan vippes, hvis de lige skal kigge til den lille ny. Sørg også for, at vuggen ikke står i træk.

Min den ældste var 3 år, da han fik sin første lillebror. Babyen græd, og storebror der ikke kunne nå op til vuggen og trøste den lille smed 20-30 Matchbox-biler op i vuggen, fordi han troede den lille "kedede sig". Sød tanke, men den lille fik nogle knubs.

Barnevogn

Gammel overtro siger, at det betyder uheld, hvis man køber barnevognen før barnet er født. Min den mellemste vil nok tilslutte sig denne talemåde, da han måtte lide den tort at ligge i en knaldrød barnevogn, fordi jeg troede jeg ventede en pige.

Dåb

Der er også mange traditioner knyttet til barnedåben. I mange familier har man en dåbskjole, der går i arv. Nogle synes det er en sød idé, at man broderer navnene på de børn, der er døbt i kjolen, på stoffet bagpå kjolen. Det gjorde jeg også med min ældste på vores families klenodie, som jeg også selv er døbt i. Da nummer to skulle døbes 3 måneder gammel, var han så kvabset, at han ikke kunne være i kjolen. Stor tragedie – men så var det slut med den tradition, og jeg for ned i renseriet og lejede en kjole dagen før dåben.

Dåbsgaver

Traditionelt er det gudmoderen, der forærer barnet en sølvske med navn indgraveret i dåbsgave. Jeg fik nu min ældste søns navn indgraveret i min eget sølvske, og den brugte han, men han ville ikke engang have den med, da han flyttede hjemmefra, så jeg har den endnu. Jeg har tænkt mig at få endnu et navn sat i, når han får sit første barn, men det kan jeg jo kun gøre én gang. Hvad skal jeg så finde på, hvis der kommer flere børnebørn?

I form efter fødslen

Der er mange organer i kvindens krop, der skal finde sin naturlige plads igen efter en graviditet. Min gamle læge forklarede mig, at da det tager 9 måneder for kroppen at vænne sig til, at den skal føde, er det ikke så mærkeligt, at det tager lige så lang tid, før alt er normalt igen efter fødslen. Man kan ikke forvente, at man ligner sig selv, så snart barnet er født, og maven er væk. Selv om man ikke vejer mere efter fødslen, end før man blev gravid, kan man sagtens have skiftet facon, så man ikke kan passe noget af sit gamle tøj. Fortvivl ikke. Det kommer igen. Jeg havde ikke tid til at motionere i traditionel forstand, da jeg havde fuldtidsarbejde, men jeg gik lange ture med barnevognen.

Tillykke

Det at få mine 3 børn er det mest vidunderlige, der er hændt mig i hele mit liv. Derfor - sidst men ikke mindst - vil jeg ønske dig velkommen i mødrenes rækker. Det at blive mor er den største omvæltning i ens liv. Det er utroligt, at så lille et menneske kan vende så meget op og ned på ens tilværelse. Intet bliver nogensinde mere som før. Fra nu af er du først og fremmest MOR, før du er datter, kone, kæreste, elskerinde, husholderske, rengøringshjælp, svigerdatter, svigerinde, tante, moster, faster, gudmor - før du er noget som helst af alt det, du troede du var, inden du blev mor - ja, før du er dig selv. Og det ændrer sig aldrig.

Uanset hvor gammel din baby bliver, er det stadig din baby - og dit behov for at opfylde dens behov bliver lige så vigtigt for dig som at trække vejret. Så længe du lever.

TILLYKKE med at du er blevet mor!

06-08-1999

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:

Din historie









Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Dansk webshop med stort udvalg af populært legetøj, udeleg, sengetøj, rygsække, skriveartikler til børn m.m. Altid gode tilbud. Fri fragt i Danmark ved køb over 499 kroner.

 BabyKidz





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2020

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Facebook