Skrevet af Karina
Vandet gik dagen før termin kl. ca. 18. Da hovedet ikke stod fast, lagde jeg mig ned på gulvet i badeværelset, hvor der lå en sø af vand. Ambulancen kom efter ca. 20 minutter, hvor jeg havde haft to "rigtige" veer. Turen til hospitalet i ambulancen foregik stille og roligt, det tog ca. 15 min. Da vi var ved hospitalet, var der 5 minutter mellem veerne.
Den jordemoder, der undersøgte mig sagde til min mand, imens jeg var på toilettet, at dette her ville gå hurtigt. Jeg havde åbnet mig ca. 2-3 cm. Jeg fik lavement og blev kørt ned på fødestuen. Her var der en jordemoder, der hed Mimi, hun var suveræn. Jeg havde ikke født før, og hun fik mig fuldstændig til at slappe af.
Jeg sad i badeværelset i et badekar og drak saftevand, imens jeg fik veer stille og roligt. Men jeg synes, at det blev for meget at sidde i karet, så jeg lagde mig ind på sengen. Nu begyndte veerne at tage til, og det gjorde "fandme" ondt. Der var nu også kommet en anden jordemoder til. De sagde, at alt gik godt.
Ca. kl. 22 undrede de sig over, at det blev ved med at gøre så ondt, fordi jeg holdt op med at åbne mig. De tilkaldte en læge. Det var en kvinde, hun var bare kanon god. Hun mærkede oppe i mig og opdagede, at barnet havde vendt sig med skulderen foran hullet, så derfor skete der ikke rigtigt noget. Hun spurgte min mand, om vi havde aftalt, at jeg skulle føde normalt, eller om det godt måtte være ved kejsersnit. Han svarede, at bare jeg og barnet havdet det godt, så måtte det gå som det skulle.
De lagde drop i min hånd, så de var klar til kejsersnit, hvis det blev nødvendigt. Lægen ville gerne prøve at vende barnet og ville foreslå, at jeg fik en epiduralblokade, da det godt kunne være ret smertefuldt. De kontaktede narkoseafdelingen, som skulle komme og lægge blokade. Der var gået et stykke tid, og jeg havde temmeligt ondt. Så kom sygeplejersken og sagde, at narkosen ikke havde tid lige nu. Det var bare ikke fedt. Jeg havde aller mest lyst til at klappe hende en på siden af hovedet. Det eneste jeg kunne gøre nu var at vente.
Efter ca. 2 timer kom der en narkoselæge. Han sagde, at jeg skulle ligge på siden fuldstændig stille, imens han lagde blokaden i rygmarven, og han ville kun gøre det én gang. Imens han lagde den, fik jeg to veer lige oven i hinanden. Jeg tror, at jeg var ved at mase min mands hånd, fordi jeg skulle jo ligge stille. Det gik.
Lægen skubbede nu barnet på plads, og nu gik det bare stærkt. Jeg kom over på pressebænken og ligge. Jeg kunne ikke holde ud at ligge på ryggen, så jeg lå på knæ med maven presset op i mod det skrå ryglæn. Det var en suveræn stilling. Så kunne jeg holde med armene rundt om ryglænet og presse til.
Der gik en lille time, og så var min søn født. Nu var klokken blevet 04.11. Vi kom på D1, fordi jeg havde fået epiduralblokaden, så skulle jeg til observation og måtte derfor ikke komme på patienthotellet med det samme. Det var ærgeligt, fordi så skulle min mand jo køre hjem.
Efter 1½ døgn kom jeg over på patienthotellets afdeling "Vuggen", og jeg må sige, at det er det mest perfekte for en lille nybagt familie. Vi fik al den ro og tid til hinanden, som vi kunne drømme om. Man skulle kun bekymre sig om hinanden og den lille ny. Vi gik bare ned og spiste, når vi havde lyst. Vi var der i 3 døgn, og min mand sov der alle dagene.
Vi skal have barn nr. 2 til december 2001, og jeg glæder mig allerede til at føde på Odense Sygehus igen.
02-07-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025