Kære Gitte.
Tillykke med de to på vej. En tvillingefødsel kan sagtens gå meget hurtigt.
Udvidelsesfasen vil hos nogle vare kortere end med et enkelt barn, fordi tyngden af to børn er med til at åbne livmodermunden hurtigt. Og den fase skal man jo kun igennem en gang, selvom der er to børn på vej.
Pressefasen skal man igennem to gange, men ofte tager det ikke lang tid at føde tvilling B, da vejen så at sige allerede er banet.
Men omvendt kan fødslen også trække ud med tvillinger, fordi den ekstremt udspilede livmoder kan have svært ved at lave gode veer. Og hvis moderen yderligere er træt og svækket efter en hård graviditet, kan det også gøre fødslen mere langvarig.
Som du kan se, kan det gå begge veje, men jeg håber for dig, at du får en god fødselsoplevelse.
Med venlig hilsen Mette Svangren Guttesen
|