Lavt blodsukker giver flere piger Ny forskning tyder på, at lavt blodsukker hos moderen ved undfangelsestidspunktet medfører flere pigebørn.
2987
Vil du helst have en datter, kan du måske øge sandsynligheden ved at gå på diæt omkring undfangelsestidspunktet. Det er i hvert fald, hvad et sydafrikansk studie med mus tyder på, skriver New Science.
20 hunmus fik i 3 dage vand med stoffet dexamethason, der sænker sukkermængden i blodet, samtidig med, at de blev sat sammen med hanmus. 20 kontrolmus fik kun vand.
Hunmusene med nedsat blodsukker fødte gennemsnitligt 41 procent hanner, mens kontrolgruppen fik 53 procent hanner.
Forskerne ved ikke, hvorfor lavt blodsukker øger sandsynligheden for hunner. Måske skyldes det, at det i tider med underskud af føde er en fordel at få flere hunner, da de har større sandsynlighed for at videreføre arten.
Derfor kan der være sandhed i rådet om, at mødre skal spise flere fisk, grøntsager, chokolade og slik, hvis de ønsker en datter, da søde sager efter et hurtigt kick får blodsukkeret til at falde under normalen.