Min samlever og jeg har diskuteret, hvorvidt vi skal ignorere, når vores søn på godt 2 år får et af sine raserianfald.
Han er normalt en glad og nysgerrig dreng, der er godt udviklet både motorisk og sprogligt. Men indimellem bliver han altså bare så hidsig, at vi nærmest ikke kan komme i kontakt med ham. Det sker typisk, hvis vi siger nej, og han selv mener, at han vil noget andet.
Det er som om, han overhovedet ikke respekterer et nej hverken fra os eller dagplejemoderen. Vi mener ikke selv, vi overforkæler ham. Han ved, han er elsket, men at mor og far er dem, der bestemmer.
Det er så det, om vi, når han bliver rasende og skriger eller står og stamper i gulvet, bare skal lade ham rase ud uden at blande os?
I aftes var det om, hvorvidt han skulle have 4 forskellige stykker mad på sin tallerken, uden at ville spise af det. Han fik 3 slags (en af gangen), inden vi sagde stop, men her er uenigheden så.
Skal vi efter at have sagt nej skælde ud over opførslen, eller bare sige nej og ignorere hans raseri? Er det at blive sat på værelset en løsning, eller vil det gøre det værre?
Merethe, 29 år.
|
© 1999-2025