Kære Mareva.
Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for det kan godt virke lidt uoverskueligt. Mht. udregningen af måneder skal du huske på, at en måned ikke helt svarer til 4 uger. 4 uger er jo kun 28 dage, hvorimod en kalendermåned som regel består af 30 eller 31 dage. Så det giver en lille forskel, hvis du regner med, at en måned svarer til 4 uger. Mht. udregningen af din terminsdag skal du altid regne med den dag, du har fået af din læge eller gynækolog. En terminsdag beregnet ud fra en ultralydscanning vil altid være den mest præcise.