Kære Tina.
Det fremgår ikke af dit brev, om du er gravid eller lige har født - men lyskesmerter kan både stamme fra bækkendysfunktioner, fra lænden og fra hoften.
Det kan nemt undersøges. Hvis du finder en manuel mediciner
eller en fysioterapeut, der er uddannet manuel terapeut, kan de hurtigt undersøge det.
I ketchersport er man udsat for en skæv belastning, og det medfører ofte bækkenskævheder - som igen kan medføre hofteproblemer. Så det kan sagtens være din squash, der er skyld i de symptomer, du har.
Du er velkommen til at komme forbi min klinik i Ølstykke, hvis det
passer med hvor du bor. Telefonnummeret er 47 17 89 47 - bare spørg efter mig.
Med venlig hilsen Sidsel Sommer
|