 Kære Ano
Jeg har selv været hvor du står nu. Jeg fik en abort, da jeg var afklaret (troede jeg...) for min krop ville det anderledes. Jeg var lettet da jeg tog hjem efter aborten og den første uge var super, men derefter startede mit livs største nedtur. Mælken løb til, trods aborten var i uge 11 og alle moderfølelserne væltede frem. Pattedyret vågnede, selvom hjernen ville det anderledes. Jeg savner stadig det barn jeg kunne have haft og har aldrig fortalt nogle om det, da jeg fortryder noget så frygteligt og værst, skal leve resten af livet med "sorgen". Jeg fordømmer ikke hvis du vælger abort, det gjorde jeg selv, men vil bare fortælle hvor forkert det var for mig at jeg gjorde det.
Held og lykke med beslutningen!
Mange hilsner fra også en ano lige nu....
Dette er et svar til  Tak for alle svarene
af anonu (15-06-2010 kl. 10:26)
|
Selv været der
Svar til dette indlæg
© 1999-2025