 Min historie
Jeg har fulgt dit første indlæg og har villet svare dig da din situation minder lidt om min.
Jeg føler med dig og det valg som du skal træffe, det e rumenskeligt hårdt og jeg stod der selv for nogle måndeder siden. Meget uplanlagt blev jeg gravid, vi har 3 børn i forvejen i alle aldre og vi er "oldgamle":-) begge to. Jeg græd rigtig meget, var hos lægen og blev undersøgt, hvor hun mente at jeg kun var højst 7 uger henne. Jeg bad om en henvisning til abort, en medicinsk ligesom dig. På hospitalet var de utroligt søde, især sygeplejersken vil jeg aldrig glemme, hendes omsorg var utrolig. Jeg blev undersøgt og rutinemæssigt scannet (skærmen var vendt væk fra os), meget mærkeligt. Pludselig kan jeg se, at lægen stivner, det viser sig, at jeg er godt 10 uger henne, kæmpe chok mildest talt. Jeg syntes også selv, at jeg fysisk var meget påvirket af graviditeten og her var så forklaringen. Og så blev det pludselig til at det skulle være en klinisk ugen efter (før var der ikke tid) og det ville betyde abort i godt 11 uge. Min mand og jeg behøvede knap tale sammen for vi vidste begge, at det ville vi ikke kunne gennemføre. Vores nr. 2 blev eks. nakkefoldsscannet i 11 uge så vi vidste godt hvor stort fostret var på det tidspunkt.
fortsættes...
Dette er et svar til  Så har jeg været hos lægen...
af anonu (17-06-2010 kl. 11:23)
|
Også annonu
Svar til dette indlæg
© 1999-2025