 Det er kompliceret.
synes mit liv er en værre redelighed.
Sagen er den at min (nu eks-mand) og jeg blev enige om at gå fra hinanden sidste år - vi er nu blevet skilt. I den mellemliggende periode har han haft 2 kærester, han er ikke sammen med nogen af dem nu. Jeg har selv en kæreste nu som jeg har haft i godt 6 mdr. Min eks-mand og jeg har sammen 2 børn ( på næsten 2 og 5½ år).
Sagen er den, at jeg i bund og grund er rigtig glad for min nye kæreste, men ikke kan lade være med at tænke på hvordan livet ville være hvis min eks-mand og jeg stadig var sammen. Det ville være meget dejligere for vores børn at have deres forældre under samme tag. Desuden har jeg fundet ud af at min eks-mand sagtens magter mange af de opgaver som han ikke udførte da vi var sammen, eftersom han har været nødt til at stå på egne ben efter vores brud.
Jeg ved jeg som udgangspunkt ville søge tilbage til min eksmand for børnenes skyld (den forkerte grund), men jeg tror også at hvis vi arbejdede på det med terapi eller lign. kunne få vores forhold (grundstenen i familien) på rette køl igen.
Jeg er træt at at se hvilken indvirkning skilsmissen har på vores dejlige børn, som jeg vil det bedste i verden - de betyder ALT! Min kæreste kommer ofte i konflikt med den ældste og har andre "regler" end jeg har - han giver time-outs og mener hans metoder er de rigtige (han har en pædagogisk udd.) Nogle gange går jeg ind og "omstøder" hans beslutninger, ved godt det er at underkende ham, men jeg synes ikke det er nødvendigt at forlange time-out når "beskeden er forstået" og barnet har gjort det det er blevet bedt om.
|
Æseldyr
Svar til dette indlæg
© 1999-2025