 Det er kompliceret 2.
Desuden tager den yngste hurtigt beskik af den stores konflikt med kæresten - den ældste forlanger ofte at få sin far i disse situationer, det smitter af på den lille.
Jeg er træt af at føle mig som en lus mellem neglene på mine børn og min kæreste. Han bliver irriteret på mig fordi jeg ikke vil tingene på hans måde og fordi jeg er for "blød" - børnene vil naturligt nok hellere deres far i de situationer, men jeg ved de også holder af min kæreste. Sagen er bare at jeg ikke ved om jeg holder alt dette ud i længden - og det måske er derfor jeg har tanker der kredser meget i retningen af min eks. Jeg ved han også ønsker at vi igen kunne være en familie, men er det det rigtige at gøre?
Jeg ved godt I ikke kan fortælle mig hvad der vil være rigtigt/forkert, men havde bare brug for at få det ud. Det næste der nager er, hvis jeg vælger eks-manden, at jeg kommer til at føle skyld i forhold til min kæreste, som har"ofret" sig (af egen vilje godt nok, men alligevel) og er flyttet til mig, så vi kunne være nær mine børn og deres institution/dagpleje.
Desuden tænker jeg meget over den måde hvorpå min eksmand og jeg deler børnene 7/7 - jeg ville selv føle mig rodløs på denne måde - og ved vi begge har handlet "egostisk" på det punkt, da ingen af os vil "opgive" dem for noget!
Øv, jeg synes bare det er en redelighed uden lige.
//Æseldyr
Dette er et svar til  Det er kompliceret.
af Æseldyr (30-08-2010 kl. 00:59)
|
Æseldyr
Svar til dette indlæg
© 1999-2025