 Et råd herfra.
Hejsa.
Jeg er meget enig med Ninna - jeg har selv oplevet det forfærdelige at miste min datter i uge 39, for 7 uger siden, så ja, det er stadig meget tæt på.
Jeg synes det værste er at blive "overset", ikke fordi jeg skal "dyrke" min sorg og situation, men det betyder bare så meget at folk anerkender det der er sket i stedet for at gemme sig eller lade som ingenting.
Jeg har ikke så meget med mine naboer at gøre, vi er nok også bare på en "hilser" som du beskriver du er med dine. Og jeg ville da blive utroligt glad hvis jeg hørte fra mine naboer i denne situation.
Det kan godt være de har frabedt sig opmærksomhed, og det gør sikkert helt vildt ondt på dem at blive mindet om det der er sket, men hver gang man taler om det eller bliver konfronteret med det, bliver det en lille bitte smule nemmere, selvom det gør ondt.
Hvis jeg var dig ville jeg kondolere, sende blomster som foreslået, eller andet der gør at de ved du ved det, og at du tænker på dem - jeg kan ikke forestille mig andet end at det vil varme lidt hos dem.
Kram herfra.
Dette er et svar til  Et egoistisk ønske om at kondolere?
af naboen (26-09-2010 kl. 21:36)
|
Svar til dette indlæg
naboen
© 1999-2025