 Et egoistisk ønske om at kondolere?
Jeg skriver i håb om, at nogle af jer, som har oplevet det mest triste i denne verden, kan give mig et indblik i, hvad der er det rette at gøre.
Jeg har netop erfaret, at nogle bekendte, som bor meget tæt på os igen har fået et dødfødt barn. Jeg ved, de har ytret ønske om, ikke at få nogen opmærksomhed. De vil være i fred.
Jeg kender dem ikke. Hilser kun, men er dybt, dybt berørt. Når jeg putter mit barn om aftenen, giver det pludselig en anden mening, og det stikker dybt, dybt i mit hjerte.
Jeg ville ønske, jeg kunne gøre, sige eller give noget af mig selv, som de kunne bruge i denne svære tid, men er samtidig klar over, at det slet ikke er på sin plads. -De har venner og familie, som jeg håber er omkring dem nu.
Mit spørgsmål til jer er, hvordan I helst ville have at folk omkring jer var efterfølgende. Ved ikke, om jeg skal kondolere når jeg kort møder dem på vejen, eller om jeg blot skal hilse.
Hvordan havde I det med dem, I ikke kendte? Var det for påtrængende at nogle kondolerede, eller var det ok?
Mange tanker herfra...
|
naboen
Svar til dette indlæg
© 1999-2025