 Ja, vi står i næsten samme situation
Vi har et fælles barn og ønsker et barn mere - en søskende til vores søn!
Min mand er ikke steril, der er levedygtige sædceller, men spørgsmålet er, hvor gode de er.
Vi har været igennem så mange behandlinger, at det efterhånden synes noget håbløst. Jeg bliver ikke gravid.
I bund og grund ved vi ikke, om det skyldes den dårlige sædkvalitet eller om de skyldes, at jeg er blevet ældre, måske har mild form for PCO, vejer 5-7 kg for meget eller om min æg bare ikke er så gode. Årsagen er ukendt.
Vi står derfor med de samme overvejelser, som I gør, om vi skal prøve med donorsæd. Jeg er parat til dette, men min kæreste er nok lidt mere tøvende.
Havde det været første barn og vores enenste mulighed, hvade der ikke været nogen tvivl. Men præcist som jer (eller din mand) er det ikke helt så lige til med barn nr. to.
Hans ønske om et barn mere er ikke så stort som mit (om end det er der!). Jeg tror det er svært for ham, evt. at skulle bruge donor, når nu han er far til vores barn. Han siger selv, at han frygter, ikke at kunne elske barnet, fordi han ikke er biologisk far til barnet.
Min holdning - som min kæreste rationelt er enig i - er at faren til barnet er den far/mand der er der, den som passer det, opdrager det - ja, i det hele taget er der for barnet.
Følselserne og omsorgen tror jeg kommer helt af sig selv. Det har jeg iøvrigt også læst.
Men frygten, som min kæreste oplever, forstår jeg godt. Jeg tror den er helt naturlig.
Adoption synes vi også er for sent.
Hvor gammel er du og din mand?
Må jeg spørge hvor i landet I kommer fra?
Vh
Lillebitte
Dette er et svar til  Donor efter biologisk barn
af På besøg (02-11-2010 kl. 13:04)
|
Svar til dette indlæg
Besøgende
© 1999-2025