 Græsset er ikke grønnere
Jeg vil ikke sige at du skal bliver eller at du skal gå, det ved du bedst selv...
Jeg vil bare sige; når sidder her, alene uden mine to børn og skal undvære dem hver anden uge, så er det sgu bare trist. Jeg hader kun at være en del af halvdelen af deres liv. At skulle 'ind i rutinen' hver anden uge, for så at aflevere dem igen...
det er dog også dejligt, nogle gange bare at kunne lade være med at lave aftensmad, falde i søvn foran tv, stå op klokken 10 om lørdagen osv.
Jeg var nødt til at gå fra deres far. Jeg kunne ikke have overlevet en dag længere i det forhold - og mine børn har fået en far efter jeg er gået, så det er dejligt for dem.
Men havde jeg kunnet - så var jeg blevet (når jeg kigger tilbage) prisen er alt for stor, synes jeg. At undvære ungerne så meget er bare tortur, for ikke at nævne den svære tid det har været og stadig er, at ebatelere et fornuftigt forhold til eksen så man kan samarbejde om børnene. Jeg troede, naivt nok, at det hele ville være anderledes når jeg først var gået og havde mit eget hjem. Det er det også - anderledes - men nu har jeg bare nogle andre frustrstioner.
Jeg havde en anden en tid - men vi var meget forskellige i vores syn på børneopdragelse. Han var mere restriktiv end jeg, hvilket gjorde at jeg ofte følte mig klemt mellem min søn og ham. Jeg synes ikke det var så nemt at lade en anden mand opdrage på mine børn, (fortsættes)
Dette er et svar til  Utro
af Grevinden (08-12-2010 kl. 20:04)
|
anomym
Svar til dette indlæg
© 1999-2025