 tillykke med afklaringen 1
ja måske en mærkelig ting at ønske tillykke med, men jeg kan godt sætte mig ind i frustrationerne og tankerne om hvorvidt man selv har en del af skylden og ved at med viden kommer mulighederne for at komme videre. Jeres søn er som du siger unik, ikke kun i hans diagnoser, men også fordi han er lige netop den person han er. Jeg vil dog råde jer (og det har i sikkert selv helt tjek på) at sætte jer grundigt ind i infantil autisme, men også i de andre typer autisme for at kunne give jeres dreng en hverdag der er tryg og som giver ham mulighederne for at udnytte de evner han har. I min familie har vi en disposition for udviklings-og indlæringsvanskelligheder, men oveni har de fleste en IQ over gennemsnittet, hvilket gør det meget svært for omgivelserne at forstå og acceptere vores situation. Jeg har først fået mine diagnoser efter jeg blev 30 og da jeg fik dem blev jeg så lettet og taknemmelig over endelig at få en afklaring. Hele min barndom har der været fokus på min opdragelse og min familie fordi de forskellige myndigheder jo troede at der var tale om svigt af den ene eller anden art. Ligeledes har de fleste af mine lærere (i folkeskolen) troet at jeg var lettere retarderet, indtil jeg kom på efterskole og fik en lærer der helt intuitivt vidste at jeg bare lige skulle lære på en lidt anden måde. Det ligger ikke til min person at være bitter eller at fortryde fortiden, og alle de erfaringer jeg har med mig fra dengang har hjulpet mig da min søn begyndte at få problemer med skolen og sit sind.
Dette er et svar til  Så har vi fået en samling diagnoser...
af Bananne (25-01-2011 kl. 21:22)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025