 Stod for kort tid siden i din situation
Kære kære du.
Hvor ved jeg bare 100 %, hvordan du har det. Får gåsehud og begynder næsten at græde, da det er mit livs værste tid du beskriver der!!
Men heldigvis tog jeg den beslutning, at beholde barnet. Jeg er nu 15 uger henne.
Du kan læse mine tidligere indlæg her i gruppen, jeg kaldte mig ked!
Jeg kæmpede en kamp med mig selv, for at finde tn overbevisende argument, for at få en abort. Hver aften overbeviste min man mig om at det var det rigtige, hver dag om dagen, sad jeg og græd, da jeg ikke kunne overskue en abort. Alt skreg i mig efter at få den lille.
Vi har også tre børn. De er 4 1/2år , 2 1/2 år og 10 mdr.
Jeg kan efterfølgende se nogle ting, der gør at jeg ikke kunne vælge anderledes. Men hvor er det bare svært, når man står i situationen.
- Jeg tænkte på den lille som en baby fra starten, og så knytter man sig jo alt for meget til den lille. - Jeg vil være en bedre enlig mor til 4, end mor til tre der har fået en abort. Psykisk vil jeg ikke kunne leve med det. - Min mand sagde ikke inden, at han ville forlade mig, hvis jeg valgte barnet. Men jeg gav ham muligheden efter jeg havde truffet mit valg. Jeg indså nemlig, at fik jeg en abort, ville jeg hade ham for det, for altid og vi ville formentlig ikke kunne blive sammen på lang sigt. Så jeg valgte barnet, for ligsgyldig hvor hårdt det bliver med 4 små, så vil det gøre mig mere lykkelig.
Men jeg var lagt ude før jeg fandt frem til dette. Faktisk til forundersøgelse for abort, men kom heldigvis ind til en fantastisk læge, der var klogere på mine følelser end jeg selv :0))
Knus og tanker Annette
Dette er et svar til  Abort - så ked af det..
af Mine-Guldklumpe (30-07-2011 kl. 10:20)
|
AB78
Svar til dette indlæg
© 1999-2025