 at VÆRE far
Hej Henriette85.
Nu er det jo lidt tid siden, du skrev dit indlæg, men jeg svarer lige alligevel. Min egen biologiske far magtede desværre ikke at være far for mig (desværre heller ikke at indse det). Til gengæld har jeg min helt fantastiske far, som var min mors ungdomskæreste, som hoppede ind i mit liv og var - og er - den mest fantastiske far, jeg kunne drømme om. Det er ham, der har stået i timevis i kolde ridehuse og set mig tonse rundt på små ponyer, det er ham, der har siddet til endeløse musikskolekoncerter og hørt på pivfalske toner, det er ham, der har trøstet og snakket og givet mig en masse dejlige oplevelser. Og han er stadig den, jeg snakker med, når jeg er ked af det, lykkelig, skal træffe beslutninger eller dele mine oplevelser. Og han har ikke nogen som helst "genitisk aktie" i mig!!
Min kæreste og jeg står selv i den situation, at vi desværre ikke kan lave et barn selv, og derfor overvejer vi også donorsæd. Det er da rigtig hårdt, at kombinationen af os to ikke kan lave et barn, men omvendt, så giver den kærlighed, jeg har fået fra min far i mit liv, mig en god ro. Der er ingen tvivl om, hvem der har været min RIGTIGE far - og det er ikke den biologiske! Det handler om at VÆRE far for sine børn i sin kærlighed og sine handlinger. At levere den der klat er ingen medalje værd, hvis det ikke følges af rigtigt "faderskab".
Det sjove er, at jeg tit hører, at jeg ligner min far rigtigt meget. Og der har jo ikke engang været mulighed for - som med donorsæd - at finde den rigtige donor, som matcher faderens udseende mm.
Håber det hjælper lidt :-)
Knus
Dette er et svar til  skal i gang med donorsæd
af henriette85 (08-07-2011 kl. 19:42)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025