 Venskaber kommer og går
Ved at nogle har venner for livet og er store
venindegrupoer/vennegrupper der ses jævnligt, men det er faktisk de
færreste af vores venner/bekendte og familie har oplever det. Vi har
snakket med både venner og familiemedlemmer om det før og langt de
fleste siger at det er normalt at man kan vokse fra hinanden i perioder
og måske for altid. Andre gange finder man sammen igen.
Jeg har få langtidsvenner og det samme gælder min mand. Men vi har
fået en del nye venner via børnene, men det har kostet lidt fodarbejde
da vi er tilflyttere og mange her er indfødte...
Men nu har vi madklub med nogle forældre fra den stores børnehave,
de er så bekendte og naboer med nogle fra den lilles børnehave og på
den måde er vi nu 4 piger der ses og mændene kan også ses men med
forskellige interesser. Derudover har vi fundet nogle
kaffe/middagsvenner i nogle forældre der har børn i begge ungernes
klasser. Så det hjælper også at de bor i byen...
Tror det handler om at invitere lidt uformelt (et påskeløb, bål i haven,
halloweengræskarlavning eller andet med åben invitation til mange), så
kan man få snakket og mærke om det kunne være hyggeligt at mødes
til lidt mere familiemiddag eller kaffe på terrassen.
Jeg tænker at du skal lade de venskaber du nævner fylde det I sammen
kan få det til at fylde i denne periode af jeres liv og glider det ud er det
åbenbart gensidigt. Det kan være at det blomstrer op igen når jeres liv
og interesser synkroniseres igen og så vil det jo være ærgerligt at have
brændt broerne hvis I tidligere har sagt hinanden noget?
Knus caw
Dette er et svar til  Hvor går jeres grænse?
af Mette (03-08-2015 kl. 11:27)
|
Caw
© 1999-2026