 Hvor går jeres grænse?
Hej,
jeg har de senere par år tænkt meget over ens venskaber. Vi er begge
omkring de 40 og de sidste par år er der forsvundet en del venskaber.
Ikke pga skilsmisser, som man ellers ville tro.
Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg har fået nok. Vi har et
vennepar gennem 5 år, men det er umuligt at ses. Vi ses 1-2 gang om
året, det er ikke meget. Når vi skal ses, skal det bookes 3 mdr frem i
tiden, og ofte bliver det aflyst, når vi så ses er det maks 3 timer, så
skal de videre til noget andet. Det gider vi ikke stå model til.
Et andet par har vi kendt ligeså længe, de tager aldrig initiativ til
noget. Og jeg har fuld respekt for hvis folk har travlt, men fester med
sit arbejde og tage ud med veninderne mv har hun tid til og kan
planlægge.
Et 3 par har været og spise ved os 5-6 gange, vi har været til kage
hos dem 1 gang. Ikke fordi at jeg forventer 50/50, men bare lidt den
anden vej. Nu venter jeg og har ventet 1 år på at de tager initiativ til
at ses, der sker heller ikke noget.
Er det os, som har ramt de forkerte venner, eller det trenden nu?
|
Mette
Svar til dette indlæg
© 1999-2026