 Hej...
Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det når du kan mærke at dine veninder trækker sig. Kender selv følelsen da jeg har mistet en rigtig god gammel veninde på samme måde for et par år siden. Hun trak sig også langsomt, og til sidst blev jeg træt af envejskommunikation og stoppede med at kontakte hende, da det var afslag gang på gang. Så jeg ved hvordan det føles, og jeg synes stadig at det svier lidt når jeg tænker på det.
Min umiddelbare tanke når jeg læser dine indlæg og svar til andre, er at der ikke er noget galt med dig, for du har jo hjertet og intentionerne på rette sted. Jeg kan læse på dine svar at du føler at det samme gør sig gældende med dine kolleger, og at du føler at din mand nedprioriterer dig og jeres børn. Du spørger om en psykolog eventuelt ville kunne hjælpe dig til at blive bedre til at kommunikere, og det ville han/hun sikkert kunne. Men jeg tænker egentligt at du også ville have gavn om at tale med en psykolog omkring, at du skal lære at tro mere på dig selv og føle dig mere ligeværdig. For som jeg læser det du skriver, så påtager du dig faktisk ansvaret for at dine veninder vender dig ryggen/at det sociale på arbejdet ikke fungerer og samtidig så bliver den negative selvopfattelse "fodret af" at din mand nedprioriterer samværet med dig og børnene. Man kan godt få sin tankegang ind i en negativ spiral uden man selv er i stand til at vende den, og det kan præge en i rigtig mange sammenhænge. Og det kan en psykolog hjælpe dig med. Jeg ved ikke om jeg overhovedet rammer noget, men det er i hvert fald mit råd...
Dette er et svar til  Mere
af Anno (20-09-2015 kl. 00:16)
|
Anna
Svar til dette indlæg
© 1999-2026