 2...
Jeg kan genkende en del af mig selv i det du skriver, især den del med at slæbe rundt på trælse minder fra de (lidt for vilde?) teenageår... det præger én uanset hvordan man vender og drejer det. Jeg har dog ikke svært ved at tale om de dybere ting, men sådan har det ikke altid været, det er noget jeg har øvet mig i. Det der er i det, er at nissen jo flytter med i de forskellige relationer man indgår i; ligesom det både er svært for dig at tale i dybden med veninder/venner og at du ikke får talt med din mand om at du føler dig nedprioriteret (sådan læser jeg dine indlæg?). Og det er jo så simpelt som at du ikke har lært det i din opvækst, fordi der ikke blev talt om svære følelser i dit barndomshjem. Men det kan man lære og jeg tror at det ville være rigtigt godt for dig at finde en psykolog som du føler dig tryg ved, og så få åbnet op for posen. Få sat ord på de ting der stadig tynger dig fra din tidlige ungdom og ord på hvorfor det er svært at tale om følelser osv. Så er du allerede et godt stykke på vej. Og jeg tænker at du så vil finde en ro og tro på dig selv, så du føler at du kan være i fx venskaber på nogle gode vilkår, så du får en god følelse ud af det i stedet for at føle at der er noget galt med dig. Bedste hilsner og tanker:-)
Dette er et svar til  Hej...
af Anna (21-09-2015 kl. 08:57)
|
Anna
© 1999-2026