 bekymring og nervøsitet
puha, da jeg blev gravid og 12 uger frem var jeg mega nervøs, for havde født en perfekt datter i nov.08, og hvorfor skulle denne graviditet så være vellykket? Tja, I tænker sikkert, hold kæft hvor er du skør, men sådan tænkte jeg. Så manden "forbød" mig i at læse alle de ulykkelige indlæg om dem der tabte og sådan for jeg drev ham og mig selv til vanvid. Nu nærmer MD sig (skal afsted den 23.08) og jeg er skide nervøs igen. Læser igen dem der er uheldige (føler virkelig med jer), men det hjælper ikke på min bekymring/nervøsitet. Har mærket babyen i mange uger nu, og de sidste par dage, synes jeg at hun har været lidt stille, har mærket hende mindre end de andre dage, så endnu mere nervøs. PUHA, glæder mig til det stopper (altså graviditetsbekymring), kender alt for godt med bekymringen om børnene, men det kan jeg bedre forholde mig til, da jeg altivt kan gøre noget ved det.
Aner ikke hvad jeg ville med indlægget (blev lidt langt SORRY), men hold da op, jeg håber den lille har det fint og vi glæder os til at se hende den 23.08.
Mvh
NDPA 18+2
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025