 Kære du...
... Det er da bare helt vildt forståeligt, at du bliver bekymret!!! Det kan jeg virkelig godt forstå!!! Men det er altså bare SÅ sjældent at der er noget galt, navnligt hvis du før har fået et sundt og raskt barn og ikke er arveligt disponeret!!!
Jeg har netop fået af vide af min JM idag, at det faktisk er helt normalt at være mere nervøs/bekymret eller i hvertfald at være det på en anden måde, når man er gravid og har børn i forvejen. For det gør den lille i maven meget virkelig meget tidligt, og man bliver hver dag mindet om både hvor fantastisk det er at have børn men også hvor forfærdeligt det ville være hvis der skete dem noget!!!
Sådan behøver man jo selvfølgelig ikke at have det, men det giver faktisk meget god mening for mig!
Derfor handler det om at finde en mellemvej hvor man kan leve med sine bekymringer, og prøve at tænke om dem positivt, at de er et tegn på at man elsker sine unger (både i og udenfor maven) helt ubeskriveligt højt, og ja, det gør en rigtig sårbar, men det betyder også at man er beriget med kærlighed og glæde i sit liv og det er jo i sandhed fantastisk!!! :-)
Jeg har desværre selv prøvet at min første graviditet ikke gik som planlagt, så du skal bare vide, at jeg forstår dine bekymringer, og du må endelig skrive om dem herinde - det hjælper tit at sætte ord på tankerne!!!
Knus og kram Johanne 18+1
Dette er et svar til  bekymring og nervøsitet
af NDPA (12-08-2011 kl. 13:54)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025