 Det går....
Op og ned, men som udgangspunkt godt!! ihvert fald hvad angår kræften. Sixten er jo færdig med kemoterapi, der er ikke længere tegn på aktivitet af kræftceller i lungevævet eller andre steder. Efter yderligere tre mdrs isolation, kunne vi efter nytår begynde forsigtigt at sluse ham ud i verden igen. Og det har været dejligt, svært, hårdt, hjerteskærende, barskt, ja alt muligt. Når man er to år kan man jo ikke huske ½ år tilbage. Så at møde verden med fremmede, nogen man ikke har set længe, lyde, lys, farver, lugte og alt muligt som vi tager for givet... det har været en proces på godt og ondt. Bare sådan en ting som at handle i Rema. Det gjorde han og jeg jo inden åbningstid, første gang vi var der hvor der var andre kunder, var det meget svært for ham at forholde sig til det. Og det er egentligt et meget godt eksempel på mødet med verden alt i alt. Og så får han den ene infektion efter den anden pga fortsat lavt immunforsvar. Der er dage hvor han tydeligt har ondt i ben/fødder/led pga nerveskader som er bivirkning fra kemoen. Der er dage hvor han bare er en ganske almindelig lille glad krudtugle på to år. Håret er nu vendt tilbage, ca 2 cm nu.... Og når man ser ham, ja så tænker jeg ikke han har været syg, men stiller man ham op ved siden af andre jævnaldrende... ja så må jeg indrømme at mit moderhjerte græder lidt - for JO man kan godt se han har været syg...Han skal have taget blodprøve hver mdr de næste 5 år. Den type kræft han havde kan man måle på en simpel blodprøve, så tilbagefald kan fanges hurtigt. Og han er i højrisiko for et tilbagefald. .....
Dette er et svar til  Pernille: Hvordan går det hos jer?
af Anja (21-02-2012 kl. 17:09)
|
Pernille
Svar til dette indlæg
© 1999-2025